Digtsamlingen udgives på forlaget Ravnerock,
"I I Kveld blev der banket paa Helvedes Port" er titlen på digtsamlingen, som har forord af biskop Tine Lindhardt. I forordet hedder det blandt andet:
"Ved at sætte nye ord på både lidelsen og livet er de med til at sætte påsken ind i vores tid og holde påskens fortælling levende. Det er godt, for med påsken får vi ord til livet."
Her er fem eksempler på bogens digte:
Per Morsing
Påskeferie
korset
krydset
åbenbaring
påske påske måske
på Bakken
flere end een
hvem er med
ikke her
påske måske måske
sætter kryds
kors
for en dag
jeg tror
jeg tror
måske måske måske
tvivlen får fri
en dag
en anden dag
en helt anden dag
men
ikke i dag
tror jeg
Bjarne Kim Pedersen
NÆSTEN I
de danske jøder
blev sejlet i sikkerhed
for hadets korstog
NÆSTEN II
sultstore maver
Jesus Christ Airlines fløj
liv til Biafra
NÆSTEN III
dengang på Balkan
døden i brødkøen, flugt
fra udrensninger
NÆSTEN IV
krigsforbrydelser
hvis blod på hvilke døre
de syriske børn
NÆSTEN V
finde et asyl
spise rødgrød og blive
venligboer her
Martin Jensen
Tordensol og himmelglans har digterne fundet på.
Englefryd og vingesus kan vi så tro på, hvis vi vil
og finder det vigtigt midt i paradokset,
ingen menneskefornuft alligevel fatter.
Istapstivhed, hjertefrost og mørkets dybe hav,
dén virkelighed tror vi på og mener, vi forstår.
Støv til støv og åndens død i kødet hævder vi er alt,
hvis dét skal ændres fordres videnskabsbevis.
Det store griber os, men troen lever i det små.
Herren selv afviste legioner, valgte træets bitterhed.
Det mægtige, det usandsynlige bag vores horisont
kom som en luftning uden jubelkor og palmesving.
En skælven i et livløst kød, bevidsthedsglimt fra glemslen,
chok over det umulige, forundring over eddiken,
som endnu syrer munden til, mens sidejag og naglesår
løber blikket fuldt af bitre smertetårer.
Et vågnesuk, en missen mod et længst opgivet lys,
erindringsjag om angst og bønnen om at blive sparet
for denne uafvendelige profeti:
Med sit legems svaghed at skulle overvinde døden.
Hånden gnider varme i dødsstive lemmer, trækker
ligklæderne sammen om bryst og skuldre, prøvende
rejses kroppen op, og med tøvende skridt
går nærhedens gud ind i verden på nøgne fødder.
Arne Herløv Petersen
Korsfæst! Korsfæst!
Blødende
Stillet til skue
Når de tvinger hendes mund op
og presser eddikesvampen ind
roder deres fingre sig frem
til de guldtænder
de vil trække ud.
Omkastet på bølgerne
i gummibåden
Sulten og frysende
Pisket op over bjergets side
Naglet til træet
hænger hun
Spottet hånet
og latterliggjort.
Tornekransen
presset gennem hovedhuden
Hun ser ned på os
Vi rækker vores lansespidser
mod hendes krop
Hun ser mod skyerne.
Min gud min gud
Hvorfor har du forladt mig?
Maria Kjær-Madsen
Kongstanker
Duftede du forventningen, og håbet som blev tændt
Den søndag hvor han red på æslet i Jerusalem
Mens folkets palmegrene fik livet til at ånde
På de mange mennesker, som ventede på en konge.
Så du energien falde i de næste dage
Da han ryddede tempelgården under råb og klage
Mens skriftens mestre satte fælder for at få ham dømt
Fordi han uden blusel turde kalde sig Guds søn.
Smagte du på kalken og det allerførste brød
Før han forlod disciplene og forudså sin død
Bange i den sidste nat, før Judas nåede frem
Forrådt, forladt og ensom – er man så en kongesøn?
Hørte du fra Golgata, at bødlerne var rede
Bedraget fra Gethsemane kunne ikke holdes nede
Og ham som skulle gribe ind, fordi han så det ske
Han vaskede sine hænder, mens han vendte ryggen til.
Mærkede du stilheden, da Jesus åndede ud
Og det stod klart for alle, at han var en søn af Gud
En dødens ro på Golgata, mens skammen ramte vrimlen
Det er for sent at sige fra, når lynet flænger himlen.
Lærte du, hvad der stod klart den påskemorgenrøde
Da engelen sagde, at han ikke fandtes blandt de døde
Troede du din sjette sans, før dagen den var omme
Ved du nu, at det er indeni, man er en konge.
