Grete Thomsen i midten af billedet hjælper mange af de østeuropæiske familier i området med det danske bureaukrati. Hun formidlede også kontakten til folkekirken for Sylwia og Daniel Andrzej Huczko og deres piger. Foto: Ard Jongsma
Victoria er kun halvandet år, så hun kan ikke tale endnu. Men storesøster Nikola på fire år taler allerede to sprog, nemlig dansk og polsk. Dansk bruger hun i børnehaven, og det polske sprog bruger hun, når hun skal tale med sin far og mor.
Familien bor i Skamby på Nordfyn, hvor de har lejet stuehuset til en svinefarm. Ligesom mange andre fra Østeuropa er de kommet til området for at arbejde og for at få et bedre liv, og de har besluttet, at de vil blive boende i Danmark.
Mor var katolik
Pigernes mor, Sylwia Huczko er egentlig katolik, men da datteren Victoria skulle døbes, besluttede Sylwia Huczko og hendes mand, Daniel Andrzej Huczko, at det skulle ske i folkekirken.
”Vi vil gerne leve her, og vores børn skal være en del af den danske kultur med skole og kirke,” siger Daniel Andrzej Huczko
Barnedåben blev holdt i august sidste år, og der var både danske og polske venner med i kirken. Sognepræst Lene Christensen døbte Victoria.
”Halvdelen af de 10 børn, der blev født i Skamby sogn sidste år, var børn af østeuropæere, og jeg synes, det er dejligt, at nogle af dem vil være med i folkekirken. De kan være med til at holde liv i landsbykirkerne,” siger hun.
Pastoratets kirkebogsførende præst Ulrik Andersen er begyndt at spørge de østeuropæiske familier, om de ønsker en barnedåb, når de kommer for at registrere deres børns fødsel, og i den forbindelse hjalp han et ukrainsk par med at stave navnet Aleksander, som vi gør det i Danmark.
”Det ukrainske forældrepar ville egentlig også gerne have deres barn døbt her, men de havde en gammel bedstemor, der skulle med, så de valgte at kombinere barnedåben med en ferie i Ukraine,” fortæller han.
Arrangement for værtsfamilier
En af de danske venner, der var med til Victorias barnedåb, er Grete Thomsen. Hun er mor til Daniel Andrzej Huczkos arbejdsgiver, og hun kommer tit forbi landejendommen i Skamby til en snak.
Snart kan de også mødes i kirken, for sognepræsterne Lene Christensen og Ulrik Andersen har aftalt med nogle af de familier, der har ansat østeuropæiske medarbejdere, at der skal holdes et arrangement for østeuropæerne og deres værtsfamilier i forlængelse af en gudstjeneste.
”Der er jo ikke så mange aktiviteter her, hvor vi bor, og når vi inviterer på kaffe og lidt mad, vil det være et kulturelt tilbud til vores nye naboer,” siger Lene Christensen.
Folkekirken og den katolske kirke har dåbens sakramente tilfælles og betragter hinandens dåb som gyldig, så skulle Victoria Huczko vælge at blive katolik senere i sit liv, skal hun ikke døbes igen.
Polsk præst i Odense
Foreløbigt kommer Sylwia og Daniel Andrzej Huczko i den katolske kirke i Odense, hvor der er en polsktalende præst, men de kæmper begge for at lære dansk.
”Jeg går til dansk, for det er forudsætningen for at få et godt arbejde,” siger Sylwia Huczko. Indtil videre har hun sæsonarbejde på et nordfynsk gartneri, når der er arbejde at få.
Hendes mand har ikke tid til at gå til dansk i øjeblikket, men han lærer så meget han kan af sine kolleger på MT Miljøteknik i Søndersø, hvor han er med til at producere brønddæksler. Hans far og bror arbejder også på Nordfyn, mens hele Sylwias familie bor i Polen.
