”Vi mindes min mor og min onkel, hver gang vi sejler forbi”
Asken fra hver tiende urne bliver spredt over havet
En sommerdag i 2024 sejlede Morten Dalmose som så mange gange før ud med sin båd fra havnen i Svendborg. Med sig havde han sin kone og sin yngste søn, og så havde han en lyseblå urne med asken fra sin onkel. De vidste præcis, hvor de skulle hen for at sprede onklens aske, nemlig til det sted i Svendborgsund, hvor asken efter Morten Dalmoses mor blev spredt fire år tidligere.
”Min onkel var fra Svendborg, og her i byen har vi en tæt tilknytning til havet. Selvom min onkel ikke længere boede i byen, havde han sagt til mig, at han gerne ville bisættes fra Sct. Nicolai Kirke i Svendborg i en blå kiste, og bagefter ville han spredes over havet,” fortæller Morten Dalmose.
Flere askespredninger
Askespredning er på få år blevet en almindelig begravelsesform. På landsplan spredes indholdet af hver tiende urne over havet, og på Sydfyn er andelen endnu højere. Ikke mindre end 15 procent – altså flere end hver syvende – af dem, der bliver brændt på Svendborg Krematorium, spredes over havet, og tallet vokser hurtigt. I 2013 udleverede Svendborg Krematorium 91 urner til askespredning, og i 2023 var tallet mere end tredoblet til 286.
Når en urne udleveres til askespredning, får bedemanden den typisk til opbevaring, indtil de pårørende har mulighed for at komme ud på vandet og sprede asken. Det er nemlig ikke tilladt at opbevare en urne i private hjem. De pårørende henter urnen, når de kan komme på vandet enten i en lejet båd eller – som Morten Dalmose – i deres eget skib.
Intet gravsted at passe
Morten Dalmose købte en masse blomster hos en blomsterhandler, den dag vejret endelig var fint, og hans onkel skulle spredes over havet.
”Aske ser faktisk ikke så pænt ud i vandet, men det gør blomster, så da vi havde tømt urnen, smed vi blomsterne ud, og så sad på vi på skibet en halv times tid, hvor vi mindedes min onkel og drak en kold øl,” fortæller Morten Dalmose.
Den dag fik Morten Dalmoses onkel mange blomster, men fremover er der ikke noget gravsted, som skal passes, og hvor der skal sættes blomster. Det er Morten Dalmose ikke bange for at komme til at savne.
”De fleste fra min familie er blevet bisat og sat ned i De Ukendtes Grav. Vi har ikke nogen tradition for at tage på kirkegården, og jeg synes faktisk, at det er meget rarere, at min mor og onkel nu er spredt over sundet. Vi sejler jo, og hver gang vi sejler forbi, så snakker vi lige om dem og mindes dem,” siger han.
Morten Dalmose vil også selv spredes over havet, når han dør.
”Både min far og jeg har besluttet, at vi skal spredes over havet ligesom min mor og onkel blev. Det passer godt til os, der bor i Svendborg, hvor vi har en lang historie med søfolk og søfartsskoler, og hvor mange af os sejler selv,” slutter Morten Dalmose.
