I kirken bokser vi med livets store spørgsmål. Hvorfor er vi til? Og hvad skal der ske, når vi dør? Det ved kun Gud. Men når man forstår symbolikken i kirkerummet, hvor knæfaldet danner en halvcirkel omkring alteret, fornemmer man måske en flig af svaret.
”Hvor er den anden halvdel af cirklen?” var der engang en, der spurgte mig. Jeg forestillede mig, hvordan den anden halvdel af knæfaldet måtte gå om på den anden side af alteret og helt ud på kirkegården. Da fik jeg for alvor øjnene op for, at vi ved alteret sidder til bords med dem, vi savner. Jeg tænker stadig, hver gang jeg modtager nadver, at de døde sidder med på den anden side af nadverbordet.
For Gud er alle levende, også de døde. Kirken og forkyndelsen kaster med andre ord betydning af sig, som strækker sig ud på kirkegården. Træer, gravsten, kors og symboler, alt er ladet med betydning. Kirkegården er ikke alene en velordnet have. Den er ”Paradisets Have”, hvor træerne er symboler på liv, hvor korset er symbol på opstandelse, hvor vi kommer for at leve og være sammen med dem, vi savner.
Og i denne have er begravelsesformerne i al hast begyndt at ændre sig. Hvor langt de fleste førhen blev begravet i kister, er gravstederne nu erstattet af urnegrave. De små urnegrave giver plads til, at kirkegårdene indrettes på nye måder – med træer, rindende vand, højt græs, stauder og blomster. Det er skønt at se den store variation, der er rundt på hele Fyn. Og så efterlader de mange smukke anlæg os, der besøger kirkegårdene, med nye spørgsmål. For hvordan vil du herfra? Vil du brændes eller begraves? Vil du ligge blandt blomster, græs, træer eller ved rindende vand?
Mulighederne er mange, og de fynske kirkegårde er i hastig udvikling. Vi har skovkirkegårde og parkkirkegårde. Vi arbejder med grøn omstilling og biodiversitet. Vi har nogle helt fantastiske kirkegårde, som vi gerne vil vise frem her i årets Stiftsbog – i håb om, at fynboerne vil bruge disse skønne anlæg både som rekreative områder og som mindesteder.
Stiftsbogen er også en inspirationsbog til de mange menighedsrådsmedlemmer og ansatte, som sidder med ansvaret for drift, pasning og udvikling af kirkegårdene. Der er brug for udviklingsplaner, som tager hensyn til både miljø og økonomi, og det er helt nødvendigt at lytte til, hvordan mennesker i dag ønsker at blive stedt til hvile.
Jeg tror, det er lettere at leve med døden, hvis man har et sted, hvor man kan mindes og være sammen. Det er sådan, jeg gerne vil herfra, og det er sådan min familie skal kunne mindes mig, hvad enten det bliver i en skov eller blandt blomster. Det har jeg ikke helt besluttet mig for endnu.
God læselyst.
Mads Davidsen
Biskop over Fyens Stift.
