Flere vil begraves i skoven
Private skovejere reklamerer for skovbegravelse, men folkekirken kan også være med
Når man googler ordet ”skovbegravelse,” ledes man ind på en hjemmeside, der tilbyder skovbegravelse i private fredsskove, som typisk er ejet af herregårde eller godser. På hjemmesiden kan man bestille en guidet fremvisning eller en farvestrålende brochure. Man kan også via et online bookingsystem reservere og betale et gravsted på en skovbegravelsesplads, hvad enten man ønsker en enkelt plads, en dobbelt plads eller et ”familietræ”. En særlig underside er til bedemændene, som tilbydes informationsmateriale og plakater til brug for rådgivning om skovbegravelse.
De private aktører griber med andre ord markedsføringen professionelt an, og folkekirken har ikke længere monopol på begravelsespladser.
Skovbegravelse Haarby
I Fyens Stift er der ud over tilbudene fra de privatejede skove mulighed for at blive begravet på Odense Kommunes skovbegravelsesplads, og endelig findes der nogle få folkekirkelige skovbegravelsespladser.
Ved Haarby Kirke blev der allerede 2015 etableret en skovkirkegård. Man skal lede grundigt på kirkens hjemmeside for at finde frem til, at der er mulighed for at blive begravet på skovkirkegården, men de lokale ved, at den findes, og de benytter den flittigt. Langt de fleste af Haarby Kirkes begravelser finder sted enten på skovkirkegården eller på kirkens parkkirkegård – altså begravelsespladser tæt på naturen.
Begravelse i naturen
Begravelsesmønstrene har i de senere år ændret sig markant, og i en spørgeskemaundersøgelse fra 2024 lavet af Folkekirkens Videns- og Uddannelsescenter, svarer mere end hver femte dansker, at man enten ønsker at blive spredt over havet eller begravet i en skov.
Biskop over Ribe Stift, Elof Westergaard, er formand for Foreningen for Kirkegårdskultur. Han mener, at folkekirken skal blive langt bedre til at fortælle om de muligheder, der er for at blive begravet i naturlige omgivelser på kirkegårdene – herunder de folkekirkelige skovkirkegårde. Derfor forslår han, at hvert provsti laver en folder og en onlineoversigt, som i ord og billeder fortæller om de tilbud, der er, for begravelse i provstiet.
”Nogle kirkegårde har afdelinger med skovpræg, og på andre kirkegårde kan man blive begravet i en park, på en hede eller i klitter. Kirkegårdene har megen forskelligartet natur at byde på, og det er der ikke tilstrækkelig viden om,” siger han.
Et fællesskab
Elof Westergaard håber, at kirkegårdene fortsætter med at være det sted, hvor langt de fleste danskere bliver begravet, for på den måde mindes vi om, at vi er en del af et fællesskab.
”Som kristne kan vi sådan set blive begravet hvor som helst, fordi vi har tillid til, at hvor vi end ender, vil vi være i Guds hænder. Men kirkegårdene er med til at minde os om, at vi er en del af en sammenhæng, og at et menneske ikke kun er som et atom i universet,” siger han.
Han vil meget gerne inkludere mennesker med en anden tro i fællesskabet, og derfor understreger han, at alle kan blive begravet på en folkekirkelig kirkegård. Det er med andre ord ikke forbeholdt de private skovbegravelsespladser at rumme alle trosretninger.
”Jeg har intet imod at ligge begravet mellem en ateist og en buddhist, og det vil ikke gøre mig noget, hvis man for eksempel lavede et ritual for asatroende på en kirkegård, for kirkegården er for alle,” slutter biskop Elof Westergaard.
