Kirkegårdene koster en milliard kroner om året
Kirkegårdenes indtægter falder, og det betyder, at mange kirkegårde i de kommende år skal drives for færre penge. Her får du forklaringerne.
Kirkegårdene betyder meget for os som mennesker, og en meget stor del af befolkningen synes, at det er vigtigt at vedligeholde kirkegårdene godt. Men kirkegårdene har en række økonomiske udfordringer. Det skyldes blandt andet, at begravelsesmønstrene ændrer sig, folkekirkens medlemsprocent falder, og vi flytter fra landet mod byen.
På landsplan er underskuddet på kirkegårdsdriften, eksklusive krematoriedrift, nu på lidt over 1.000.000.000 – altså en milliard – kroner. Det betyder, at mere end 20% af kirkeskatten bruges til at dække kirkegårdenes underskud. Det samlede underskud er voksende, men der er dog betydelige forskelle på underskuddets størrelse rundt om i landet.
Flere urnegravsteder
Antallet af folkekirkemedlemmer falder, selvom befolkningstallet stiger, og det har indflydelse på folkekirkens økonomi. Befolkningens flyttemønstre har også stor betydning for de enkelte provstiers indtægter via kirkeskatten, og her oplever landdistrikterne et stagnerende eller faldende befolkningstal.
Andelen af døde, der kremeres, er i de sidste 10 år steget fra ca. 81% til ca. 87%. Det har stor indflydelse på, hvor meget plads, kirkegårdene skal bruge til gravsteder, fordi urnegravsteder ikke fylder nær så meget som kistegravsteder. Samtidig er andelen af kremerede, der bliver spredt over havet i løbet af 10 år steget fra ca. 5% til ca. 10%. Der er med andre ord brug for færre og mindre gravsteder. Dertil kommer, at fredningstiden er kortere for urnegravsteder end for kistegravsteder, hvilket også reducerer kirkegårdens indtægter.
Aftaler om vedligeholdelse af gravsteder indgås som regel for den fredningsperiode, som gælder for det pågældende gravsted. Frem til 2007 blev de samlede beløb for hele perioden først udbetalt til menighedsrådene ved aftalens udløb, men nu udbetales beløbene løbende i lige store rater over aftaleperioden. Det betyder, at indtægterne fra de ”gamle” aftaler forsvinder over de kommende år og stopper helt omkring år 2038. Selvom indtægterne nu kommer tidligere i vedligeholdelsesperioden, så betyder de færre og mindre gravsteder, at et større driftsunderskud på kirkegården skal dækkes af kirkeskatten.
Udviklingsplaner
En del menighedsråd laver nu udviklingsplaner for kirkegårdene, så de tilpasses de ændrede ønsker og krav til begravelsesformer. Det kan være med kirkegårdsafsnit med forskellige udtryksformer lige fra de helt traditionelle gravsteder til gravsteder i natur og skov, med alle de mellemformer, der kan være derimellem.
Med færre og mindre gravsteder bliver der større fællesarealer på kirkegårdene, og det er oplagt at se på, hvordan de skal plejes. Der kan være anledning til at lave differentieret vedligehold på kirkegården, så den tilpasses den brug, der er af de forskellige kirkegårdsafsnit, og som passer til de begravelsesønsker, folk har. Der kan også være anledning til at se på samarbejder mellem kirkegårde, så flere kirkegårde passes samlet.
I fremtiden er der ikke tvivl om, at mange kirkegårde vil opleve stigende udgifter til vedligeholdelse af kirkegårdens fællesarealer og færre indtægter fra vedligeholdelsesaftaler. Det kræver stor opmærksomhed på kirkegårdenes økonomi.
