Lav en langtidsplan for kirkegården
Langt fra alle kirkegårde har lavet en plan for kirkegårdens udvikling, og det giver både økonomiske og æstetiske udfordringer
Kirkegårdene skal være grønnere, og de skal drives for færre penge i fremtiden. Samtidig skal de kunne imødekomme vores ønsker til, hvordan vores kære skal begraves, og så skal de helst også fungere som rekreative områder.
Hvis alt dette skal gå op i en højere enhed, er der kun én ting at gøre: Man må på hver enkelt kirkegård lægge n plan, der rækker langt ud i fremtiden, for kirkegårde kan ikke laves om fra den ene dag til den anden.
Det forklarer Anders Beck Larsen, som i mange år var kirkegårdsleder i Nyborg, og nu er ansat som konsulent af de fynske provstier til at hjælpe med at vurdere ressourceforbruget på de enkelte kirkegårde i Fyens Stift.
Gravsteder og fællesareal
Anders Beck Larsen har i kraft af sit konsulentjob besøgt mange kirkegårde i Fyens Stift, og han har konstateret, at kun få kirkegårde har lavet en plan for kirkegårdens udvikling.
”Der bliver bedre og bedre plads på kirkegårdene, og derfor er det meget vigtigt, at man laver en plan for, hvor kirkegårdens gravsteder fremover skal være. Ellers bliver de aktive gravsteder nemlig spredt ud over hele kirkegården, og det er problematisk, både fordi det ikke ser pænt ud, og fordi det ikke er rationelt rent plejemæssigt,” siger han.
På mange af de landsbykirkegårde, som Anders Beck Larsen har opmålt, fylder gravstederne kun mellem fem og ti procent af kirkegårdens areal, resten af kirkegården er fællesareal.
”Når man får samlet gravstederne bestemte steder på kirkegården, kan fællesarealerne bruges bedre som rekreative områder,” siger Anders Beck Larsen.
I Frørup og Tårup har man en plan
Frørup og Tårup Kirkegårde har lavet en plan for den fremtidige udvikling. Begge steder har man besluttet, hvor der fremover skal være gravsteder, og så er man gået i gang med at fjerne de tomme gravsteder og så græs i stedet. Desuden fjerner man perlegrus mellem gravstederne og erstatter det med græs.
”Det er et mareridt at holde perlesten rene for ukrudt, fordi det er så arbejdskrævende. Desuden er det bedre for miljøet at have græs. Til gengæld må de pårørende leve med, at de risikerer at få våde fødder, hvis det har regnet i græsset, når de skal besøge et gravsted, ” forklarer Anders Beck Larsen
På de to kirkegårdes fællesarealer sås der græs, og i græsset er der anlagt grønne oaser med stauder, buske og træer. Desuden er der sat en masse blomsterløg, så blandt andet perlehyacinter, påskeliljer og prydløg sørger for, at der er farver og blomster på kirkegårdens fællesarealer det meste af året.
Stor kirkegård passer små kirkegårde
For tre år siden lavede Frørup-Tårup Sognes Menighedsråd en samarbejdsaftale med Nyborg Menighedsråd, der betyder, at de to landsbykirkegårde passes og administreres af Nyborg Kirkegårdskontor. Det er med andre ord gartnere fra Nyborgs Kirkegårde, der søger for, at Frørup og Tårup kirkegårde bliver omlagt efter den aftalte plan, og at kirkegårdene bliver holdt i pæn stand.
Ifølge menighedsrådsformanden for Frørup-Tårup Sognes Menighedsråd, Erik Jensen, er det en meget fin forretning for de små kirkegårde.
”Det sparer os for omkring 100.000 kroner om året,” fortæller han.
Kirkegårdslederen for Nyborgs Kirkegårde, Jan Hjort Bytov Lassen, forventer, at tendensen med at store kirkegårde varetager driften af små kirkegårde, vil brede sig.
”Der bliver færre begravelser på landsbykirkegårdene. Det betyder, at der ikke er økonomi til at ansætte en fuldtidsgraver, og så kan det være praktisk, at en større kirkegård overtager driften,” siger han.
Også konsulent og tidligere kirkegårdsleder Anders Beck Larsen er overbevist om, at stordrift af kirkegårdene er vejen frem.
”Det er svært at få erfaring nok med administrationen, hvis man arbejder på en kirkegård, hvor der kun er mellem tre og ti dødsfald om året – man får simpelthen ikke rutinen. Desuden kan det være en fordel for de små kirkegårde, at man i kraft af samarbejdet med den store kirkegård kan trække på flere medarbejdere med forskellige kompetencer, ” siger han.
Den vigtige dialog
En ting er dog meget vigtig, når driften af en mindre kirkegård lægges ind under en større kirkegård, nemlig dialogen med sognets beboere. Mange mennesker vil gerne have mulighed for at møde den samme kendte graver på deres kirkegård, og det kan der tages højde for, siger kirkegårdsleder Jan Hjort Bytov Lassen.
”Man kan sørge for, at der ved indgangen til kirkegården er information om, at det for eksempel er onsdag, man kan møde graveren. Og så kan man sørge for, at det så vidt muligt er den samme graver eller det samme sjak, der sendes ud til kirkegården hver gang, så de, der passer kirkegården, har et indgående kendskab til den,” slutter han.
