Sognepræst Adam Boas har redet på både heste, kameler og elefanter. Hans far arbejdede i Cirkus Benneweis, så han har haft omgang med dyr fra barnsben. Måske er det derfor, han ligner en mand i sit es på dyrskuet i Odense med solbrillerne i panden og iført en grøn vest med folkekirkens logo.
Adam Boas har været tovholder på folkekirkens telt på Det Fynske Dyrskue de sidste 5 år, og det er der en særlig grund til. Da han som nyuddannet præst kom til Herning for mange år siden, blev han nemlig taget med på dyrskue. Det gjorde alle de nye præster i den vestjyske by, for de skulle ud for at se, hvad det var for noget.
”Der fik jeg det glade, umiddelbare møde med mennesker, som jeg tror alle præster drømmer om. Det var lykkelige dage, og jeg tænkte, at sådan skal det også være at være præst, siger han.
Ingen bøvl og brok
Adam Boas har samlet et lille hold af præster og menighedsrådsmedlemmer, som passer folkekirkens telt på Det Fynske Dyrskue. Mange dyrskuegæster kommer og får sig en snak i teltet, eller de deltager i en konkurrence.
Der er én konkurrence for børn og én for voksne, og snakken om spørgsmålene i konkurrencen åbner for mange gode smil. Et af spørgsmålene lyder ”Hvad er det 14. ord i trosbekendelsen? ” Det rigtige svar er ”på”, og at det lille forholdsord blev til det rigtige svar i konkurrencen, skyldes udelukkende, at Adam Boas talte forkert, da han lavede konkurrencen. Han gik nemlig efter ordet ”Gud”, som er det 15. ord i trosbekendelsen. De andre præster i teltet driller ham lidt med fejlen, men Adam Boas tager det med godt humør.
Ud over Det Fynske Dyrskue er folkekirken også tilstede på Langelandsfestivalen, hvor der blandt andet holdes gudstjenester i et kirketelt. Folkekirken er også med på bryllupsmesse i Odense i januar 2019.
Biskop Tine Lindhardt har planer om at ansætte en præst, der som en del af sin arbejde får ansvar for at koordinere kirkens tilstedeværelse ved festivaler og andre store folkelige arrangementer. Koordinatoren skal også undersøge, hvilke arrangementer, det vil være relevant for folkekirken at være med i. Desuden skal hun eller han være tovholder for et netværk af præster, som gerne vil deltage i arrangementerne og sørge for, at telte, flag med mere kan bruges flere steder.
”Det er sådan en dejlig oase her, og her er ingen brok og bøvl, ” siger han.
I dagligdagen og i forbindelse med gudstjenester kan der ifølge præsten være bøvl nok. Det kan være lige fra mikrofoner, der ikke virker og elpærer, der er gået ud i kirken, til kritik af salmevalget. Alt det er man fri for, når man møder folk på dyrskue. Og samtidig får nogle af dyrskuegæsterne ifølge præsten punkteret nogle fordomme.
”Mange mener, at præster er hårde og fordømmende mennesker. Jeg synes, at vores samtaler på dyrskuet er med til at nedbryde nogle barrierer,” siger han.
50.000 ser folkekirkens logo
Når man spørger Adam Boas, om han er ude for at hverve nye medlemmer til folkekirken, fortæller han om en samtale, som han havde med en bankmand, der stod i et andet dyrskuetelt. Bankmanden fortalte, at han ikke tegnede en eneste kassekredit eller ydede et eneste lån på dyrskuet. Men han stod der for at hilse på de kunder, han havde i forvejen.
”Det synes jeg, var fint sagt. Her på dyrskuet kommer der 50.000 mennesker, som ser folkekirkens logo, og nogle af dem får en snak. Det er svært at sige, hvilke kirkelige aktiviteter, der batter, men jeg synes, at det her tæller,” siger Adam Boas.”
Drømmer om en kirkebus
Adam Boas har blandt andet selskab i teltet af Ole Grønlund, som er kirkeværge i Haarby. Ole Grønlund ejer en hestetrailer, så det er ham, der står for at transportere alt det grej, der skal med på dyrskue, og det gør han gerne.
Fyens Stiftsråd har støttet folkekirkens deltagelse på Det Fynske Dyrskue med 15.000 kroner
”Vi skal være her for at vise flaget. Det er utraditionelt, og det kan jeg godt lide, selvom jeg er stokkonservativ,” griner han.
De grønne veste, som præster og menighedsrådsmedlemmer lyser op med, har de lånt i Herning Sogn, og Adam Boas har kørt langt for at hente dem. Han drømmer om, at folkekirken på Fyn kunne gå i samarbejde med andre stifter om at købe en kirkebus, som kunne køre rundt og være med på festivaler, dyrskuer og ved andre store folkelige arrangementer.
”Så kunne vi deles om telt, veste, flag, bannere og andet grej. Det ville være nemt, og vi kunne bruge nogle af de samme ting alle steder,” siger han.