Dåbssamtale i præstegården i Magleby på Sydlangeland. Fra venstre: Sognepræst Rebecca Aagaard Poulsen, Alberte Rasmussen, Esben Rasmussen med Matilde Kaya Rasmussen på skødet og Mia Rasmussen. Foto: Ard Jongsma
Mia og Esben Rasmussen bor sammen med deres to små piger på fjerde sal i en lejlighed på Frederiksberg, men i dag er de kommet hele vejen til Sydlangeland for at tale om barnedåb med sognepræst Rebecca Aagaard-Poulsen.
”Vi vil gerne have vores børn døbt et sted, der betyder noget for os, ” siger Mia Rasmussen.
Hun er selv vokset op i Bagenkop, og hendes mand, Esben Rasmussen, kommer fra Kædeby. Parret har ikke været i tvivl om, at deres nyfødte datter skal døbes på Langeland ligesom sin storesøster, så der bliver barnedåb i Bagenkop Kirke og fest på Bagenkop Kro bagefter.
Men først skal de have en dåbssamtale med præsten, og derfor myldrer hele familien, med toårige Alberte i spidsen ind i præstegården i Magleby, hvor Rebecca Aagaard-Poulsen har kaffen klar.
Visse steder i landet er dåbsprocenten over 100, fordi mange unge par vælger at holde dåb, der hvor deres forældre bor, og hvor de kommer fra, i stedet for at holde dåben i det sogn, hvor de bor. I Langeland-Ærø Provsti blev der i 2015 født 112 børn, og der blev døbt 116. (kilde Provsti.dk)
Søster tørrer håret
Det praktiske omkring dåben er en vigtig del af dåbssamtalen. Hvem skal bære barnet? Hvem skal være faddere? Og hvordan er det nu, man husker, hvornår man skal sige nej og ja? Familien Rasmussen har prøvet det hele før, så de er ikke ligeså nervøse, som mange førstegangsforældre er, men de giver sig alligevel god tid til at snakke det hele igennem.
Mia Rasmussen vil gerne have, at salmen ”Uberørt af byens travlhed” bliver sunget til gudstjenesten, og det er præsten helt med på.
De aftaler, at storesøster Alberte får lov til at være med til at tørre håret på lillesøster, når hun er blevet døbt, og præsten forsikrer at de mange børn, der kommer med til barnedåben, gerne må bevæge sig rundt i kirken under gudstjenesten, hvis det kniber med at sidde stille.
”Det forstyrrer mindre, end hvis I giver jer til at tysse på dem”, siger hun.
Tror på noget større
Dåbssamtalen har ifølge sognepræst Rebecca Aagaard-Poulsen to funktioner. For det første skal ritualet gennemgås, og forældrene skal have styr på, hvad der sker hvornår i kirken. For det andet skal de have mulighed for at få talt med præsten om, hvad dåben betyder, om troen på Gud, og om det fællesskab, deres barn bliver en del af.
Mia og Esben Rasmussen kommer som så mange andre mest i kirke i forbindelse med højtider, men de har aldrig været i tvivl om, at de skulle giftes i kirken, og at deres børn skulle døbes.
”Jeg vil nok sige, at jeg tror på Gud,” siger Mia Rasmussen og kigger på sin mand.
”Jeg kan også godt sige ja til, at jeg tror på noget større,” siger Esben Rasmussen.
Forældrebøn
Rebecca Aagaard-Poulsen spørger, om en af dem har lyst til selv at bede en bøn for deres barn i kirken. En såkaldt forældrebøn. Parret tøver.
”Jeg tror, at jeg ville komme til at tude”, siger Mia Rasmussen, og Esben Rasmussen nikker.
”Kirkerummet er jo et sted, hvor man også har været til begravelse og bryllup. Det er et sted med mange følelser”, supplerer han.
Præsten lover at sende dem en mail med en forældrebøn, så de kan tænke over det i ro og mag.
Dåbssamtalen er ved at være slut, men før Mia og Esben Rasmussen sætter kursen mod familiebesøg på Langeland findes familiens iPad frem, for Rebecca Aagaard-Poulsen skal lige se billederne fra brylluppet sidste efterår, hvor hun viede parret i Bagenkop Kirke.
