Vi studerer det lysegrønne håb
I kirkebønnen, som jeg beder i Thomas Kingos Kirke, er der indføjet en fast passus: ”Mind os dagligt om, at jorden med alt, hvad den rummer er skabt og villet af Dig, og at vi derfor skal bruge jordens ressourcer med omtanke og ansvar for vores medmennesker”. Bønnen er i tråd med Studiegruppen ”Det lysegrønne håb,” i Thomas Kingos Sogn.
Sammen læser vi to bøger: Den danske udgave af Pave Frans’ Laudato Si, Lovet være du, som er et hyrdebrev om omsorg for jorden, som vores fælles hjem. Bogen gennemgår, hvad klimaforandringerne vil betyde for klodens livsnødvendige vand og hvilke konsekvenser, der følger af tabet af biodiversitet, global ulighed og fattigdom. I bogen fastslås, at jorden er skabt og villet af Gud, givet til mennesker at forvalte. Vores overforbrug er skyld i klimaforandringer, men Pave Frans’ pointe er: Overforbruget går ud over uskyldige mennesker. Når de rige lande forbruger løs, forringes levevilkårene for vores næste. Som kristne kan vi ikke vende det blinde øje til. Det er bekvemt at vende ryggen til fænomener som klimasorg, den yngre generations anklage mod rødvinsgenerationen: ”I har stjålet fremtiden fra os”, og klimatossernes opråb og limen sig selv fast til offentlige veje. Men tavsheden kommer os ikke til hjælp.
Den anden bog er Mickey Gjerris’ Upraktisk håndbog i lysegrønt håb. Igennem tre kapitler lærer vi om den særstatus og det særlige ANSVAR mennesket har. Om HÅBLØSHEDEN, der kan ramme os og få os til lukke øjnene. For hvad nytter det, at jeg tager kolde bade, imens den tyske stålindustri bruger mere gas end det halve Danmark? Endelig lærer Mickey Gjerris os om HÅB. Det, du kan gøre, skal du gøre, for det hele kan begynde i dag. I stedet for at fokusere på slutresultaterne, skal vi finde den vej, som fører hen mod fælles idealer om at tage vare på mennesker, det levende og på kloden.
I den autoriserede oversættelse af Første Mosebog siger Gud: ”Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os. De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr...” I Biblen 2020 lyder oversættelsen: ”Lad os nu forme mennesket. Det skal ligne os, så det kan tage ansvar for fiskene i vandet, fuglene i luften og dyrene på jorden.” Kirkens opgave har altid været at forkynde håb, et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse. Det lysegrønne håb skal tilføjes. Vi må som Guds børn tage opgaven på os og forvalte jordens ressourcer til gavn og glæde for vores næste – også i den næste generation.
