Gensyn med kirken i 8. klasse
Kirkerne i Kerteminde og på Hindsholm har tradition for at tilbyde 8. klasserne en hel dag med tro og etik på skoleskemaet
De skal lige finde sig til rette på kirkebænkene igen, 8. klasserne fra områdets skoler. Langt de fleste af dem har ikke været i en kirke siden konfirmationen. Det er omtrent fem måneder siden. Nu er de både ældre og endnu mere reflekterende. De vil gerne genkendes, og de vil gerne huskes, kan man mærke på de fleste, og så vil de heldigvis også gerne deltage i det, der er dagens omdrejningspunkt – nemlig 8. klassernes årlige besøg i kirken. En dag med overskriften ”Tro og etik – gensyn med kirken”.
Der kan være en hel del under den overskrift. Indtil videre har den dækket over forskellige tilgange til temaet aktiv dødshjælp/aktiv livshjælp, og spørgsmål som disse har præget dagen og debatten: ”Har mennesker ret til at dø, eller har vi pligt til at leve?”, ”Hvad er et værdigt liv?”, ”Hvad er et værdifuldt liv?” ”Og hvem har retten til at definere, hvad der er et værdigt og værdifuldt liv?” Vi har også haft klimadebatten og menneskets ansvar og muligheder i den forbindelse på dagsordenen. Her var frygt og håb, skabelse og tilintetgørelse, ligegyldighed og pligt underemner, som på forskellige måder kom til udtryk.
Vi er på skoleskemaet
Vores afsæt til at byde ind med et rum for de unge menneskers etiske og trosmæssige dannelse er det gode samarbejde, vi i forvejen har med skolen. Igennem mange år har vi været på skoleskemaet med forskellige legende og oplysende tiltag fra 1. til 7. årgang. Skolerne afsætter gerne timer og hele dage for at give deres elever mulighed for at lære noget sammen med præsterne i området. For fem år siden fandt vi i samarbejde med skolen en måde, hvorpå vi også kunne tilbyde 8.klasserne en dag.
”Tro og etik – gensyn med kirken” følger altid den samme køreplan:
Vi mødes i kirken kl. 9. Her bydes der velkommen, dagen introduceres, og vi synger et par salmer, som relaterer sig til emnet, og som de kender fra konfirmationsforberedelsen. Derefter er der et oplæg fra én af præsterne, som italesætter emnet og dets relevans – også for unge mennesker. Derefter er der en introduktion til den film, som vi efterfølgende ser i byens biograf. Filmen udfolder temaet. Tanken er, at der både skal være ord og billeder. Efter filmen går vi tilbage til Kerteminde Kirkes Kulturhus, hvor der efter pausen er oplysende og inddragende debat ved bioetiker og forfatter Mickey Gjerris.
Koblingen mellem kirke, kino og kulturhus fungerer virkelig godt. Og det er en stor gevinst at have en udefrakommende, kompetent og ungdomsvenlig moderator for den efterfølgende vigtige snak om emnet.
At nuancere samfundsdebatten
Grunden til tiltaget var et ønske om at bryde op med den sædvane, at vi ikke ser de unge mennesker fra den dag de er blevet konfirmeret til den dag, de skal giftes eller have deres barn døbt. Når vi inviterer dem igen i 8. klasse, er de stadig lidt fortrolige med kirkerummet og med os præster. Det giver et godt udgangspunkt for et møde, som har flere hensigter, blandt andet den simple, at de husker, at kirken er et sted, de gerne må komme. Og at de mindes om, at der findes steder og rum, hvor alting ikke behøver at gå op for at være vigtigt og rigtigt.
Det er vigtigt for os at nuancere samfundsdebatten og at skabe rum for, at der kan tales om de store etiske og trosmæssige emner, der ikke findes entydige svar på. Vi ønsker samtidig at styrke de unge menneskers bevidsthed om de etiske dilemmaers mange facetter og at hjælpe dem med at finde et sprog, de kan spejle deres egne tanker i.
Vi vil også gerne minde om, at selvom kirken er en gammel institution, så er vi ikke nødvendigvis helt ude af trit med samfundet, og derfor forholder de emner, vi beskæftiger os med, sig til de samfundsmæssige problematikker, som er oppe i tiden, og som de unge derfor ikke kan undgå at have stiftet en eller anden form for bekendtskab med. Og så er det også problematikker, som på en eller anden måde forholder sig til det skabte, til kristendommen og til det menneskesyn, der vokser ud af en kirkelig sammenhæng.
Ind over dørtærsklen
I bund og grund vil vi bare gerne have dem til at bevæge sig ind over den famøse dørtærskel, som vi præster har så travlt med at gøre høj eller lav alt efter temperament, og så lade dem have gode tankevækkende timer der.
Vi tror i al beskedenhed, at de unge finder en glæde i at blive genkendt. Vi tror, at de styrkes i deres bevidsthed om, at kirken, som de går forbi flere gange om dagen, kan bruges til at tænke store tanker. Vi tror, at vi lykkes med at minde dem om, at tro er en bred og alsidig størrelse, og at der er afsæt til rigtig mange etiske overvejelser i kristendommen og dens mange fortællinger.