”I begyndelsen var ordet”, skriver evangelisten Johannes i Johannesevangeliet. Og netop Ordet, Guds Ord, har i vores lutherske tradition fået en central plads i kirke og gudstjeneste. Vi synger salmer, vi beder bønner, vi læser tekster, og vi prædiker. Alt sammen er det ord, Guds Ord, som bærer gudstjenesten.
Martin Luther beskrev gudstjenesten som en måde at kommunikere med Gud på. Han siger et sted, at man kan holde gudstjeneste i en kostald, hvis blot sakramenterne bliver forvaltet og Ordet forkyndt. Enhver, der går til gudstjeneste i en luthersk-evangelisk kirke, ved, at det er Ordet, der er i centrum. Men vi ved også, at gudstjenesten kan blive både tør og kedelig, hvis der ikke er noget til at bære Ordet.
Spørgsmålet er, om dette ensidige fokus på Ordet, som det lyder i forbindelse med salmesang, bøn, forkyndelse og sakramenter, har flyttet opmærksomheden fra den mere æstetiske side af den lutherske gudstjeneste? Hvad med musikken, der sætter stemningen, rummet, der med sin arkitektur og historie sætter rammen, eller krop og bevægelse, når vi knæler, går ind til dåb og bryllup eller bærer ud ved begravelse og bisættelse?
I årets stiftsbog viser vi, at Ordet ikke er alene om at forkynde. Der er så meget andet og mere, som forkynder med eller hjælper forkyndelsen og ordet på vej ved gudstjenesten.
Vi sætter derfor fokus på de mange forskellige sprog og udtryk, som forkynder med ved kirkens gudstjeneste. Det være sig musik, rum og kunst. Vi skal møde mennesker, der bevidst arbejder med gudstjenestens æstetik og udtryk: en organist, der forkynder gennem musikken, en klokkenist, der bringer forkyndelsen ud på byens gader og en præst, der har indrettet en gudstjenesteplads i sin baghave til både vielser og søndagsgudstjenester. Vi skal også møde musikterapeuten, der arbejder med sanselige gudstjenester for børn og demensramte, og en konservator, der arbejder med farvesætning. Det og meget mere kan man læse om i denne udgave af stiftsbogen.
Temaet er valgt for at vise, at Guds Ord møder mennesket gennem alle sanser, det være sig lyd, smag, synsindtryk, stemninger og kropslig bevægelse. Vi ved det godt, når vi tænker efter, og jeg håber, at denne udgave af stiftsbogen kan være med til at inspirere andre, der gerne vil arbejde mere bevidst med kirken og gudstjenestens æstetiske side. Kirkens mange sprog handler om den æstetik, der fornyer og gør gudstjeneste og forkyndelse tilgængelig for mennesker med sprog, toner og udtryk, en gudstjeneste og en kirke, der forkynder til alle sanser til alle tider.
God læselyst.
Mads Davidsen
Biskop
