Kommunikation uden ord
Musikken skaber nærvær både til babyer og demensramte
”Nu ikke mere voksensnak!”
Med de ord markerer musikterapeut Rikke Petersen, at babysalmesangen i Dalum Kirke begynder. De næste tre kvarter er det musik, sang, rim og remser, der fylder kirken.
Otte babyer, syv mødre og en enkelt far har taget plads i kirkens kor, og Rikke Petersen spiller på sin fløjte for hvert enkelt barn. Der kommer ikke en lyd fra børnene. Der er øjenkontakt, nærvær og ro.
”Forældrene kommer ofte ind i kirken med deres mobiltelefoner og hovedet fuldt af lister over alt det, de skal nå. Men kirken er et rum, hvor der er plads til bare at være. Jeg vil ikke have noget voksensnak, imens vi har babysalmesang. For det er unødvendigt. Musikken får både forældre og børn i ro,” siger musikterapeuten.
Børn og demensramte
Rikke Petersen har babysalmesang i flere kirker på Fyn. Hun er også musikterapeut på Hospice Sydfyn og desuden er hun kirkesanger og spiller fløjte ved demensgudstjenester.
”Fælles for babyer og demensramte er, at de helt tydeligt kommunikerer, selvom de måske ikke kan sige ord. Det kræver blot, at man har tid til at være nærværende,” siger Rikke Petersen.
Kirkerummet er for Rikke Petersen det perfekte sted at arbejde. Det er smukt, akustikken er god, og så bringer rummet erindringer frem i de fleste mennesker, fordi de store begivenheder i vores liv ofte er forbundet til rummet. Her har vi sunget salmer juleaften, vi har måske fået døbt vores børn, er blevet gift og har sagt farvel til vores kære.
”Det sker ofte, at mødrene fælder en tåre til babysalmesang, for musikken trænger ind bag det filter, vi sætter op foran os. Der er plads til alle følelser her, hvad enten det er glæde, sorg eller bekymring. Jorden kan bære dem, hvad end de har med sig,” siger Rikke Petersen.
Det første vers forældrene synger sammen lyder sådan:
”Velkommen her
Til tid med musik
Jorden kan bære dig
og himlen er høj”
Magien
Der bliver sunget salmer, og Rikke Petersen fortæller lidt om salmerne. Men på spørgsmålet om hun forkynder, bliver hun i tvivl.
”Jeg oplever nogle gange, at noget større åbner sig for mødrene, når de bliver mødt af musikken og nærværet. En oplevelse, som de ville have undveget i verden udenfor kirkens vægge, eller måske ville de straks gå i gang med at snakke for at bevare kontrollen. Men i kirkerummet bliver de fastholdt, og det kan sprede sig til hele gruppen som tydeligt nærvær og samhørighed. Det er magisk, når det sker. Nogen vil kalde det en religiøs eller spirituel følelse,” siger hun.
Dørtærsklen
Rikke Petersen fortæller, at mange af de forældre, der kommer til babysalmesang, ikke er vant til at komme i kirken.
”Næsten alle, der kommer til babysalmesang, kommer, fordi de har hørt om det fra andre forældre. De synes, at dørtærsklen ind til kirken er kæmpestor, og de bliver forundrede over, hvad kirkerummet gør ved dem. Når de så bliver trygge i rummet, kan de begynde at eje det lidt,” siger hun og slutter:
”Jeg elsker mit arbejde og folkekirken, hvor der er tid og rum til fordybelse og nærvær.”
