Kalkmaleriernes budskaber
Kirkekunsten har været med til at forkynde i kirkerne i mere end 1000 år
Omkring en tredjedel af landets 2.600 kirker er prydet med kalkmalerier, hvoraf de ældste er malet i slutningen af 1000-tallet, og de yngste er skabt helt op i vor egen tid.
Men hvorfor har man gennem tiderne prydet kirkerummene med kalkmalerier? Har malerne, og dem, der bestilte malerarbejderne, foruden et ønske om at udsmykke kirkens vægge og hvælv, også haft til hensigt at bringe forskellige budskaber til os kirkegængere? Svaret er selvsagt ja.
Kalkmaleriernes budskaber er naturligvis forskellige, men der er nogle generelle tidstypiske træk i valgene af motiver og derved også i de budskaber, man har ønsket at viderebringe.
I perioden fra slutningen af 1000-tallet til sidste halvdel af 1200-tallet dominerer afbildninger af fortællinger fra Det Gamle Testamente, scener fra Jesu barndomshistorie samt ikke mindst Dommedag. Der er uforholdsmæssigt mange afbildninger af Kain og Abel i den periode. På Fyn kan en afbildning af Kain og Abel ses i Sønder Nærå Kirke i et blændet vindue på skibets nordvæg. I et af vinduets smige ses Kain, der ofrer et neg, og i den anden smig Abel, der ofrer et lam til Gud, afbildet i vinduets top. Maleriet har flere budskaber, men ét centralt budskab er misundelse, og hvad denne følelse kan føre med sig.
Ræven og storken
Over halvdelen af de kalkmalerier, der i dag kan ses i de danske kirker, stammer fra perioden fra 1200-tallets begyndelse til årtierne efter reformationen i 1536. Motiverne fra denne periode er fortrinsvis taget fra Det Nye Testamente, men også afbildninger fra Skabelsen og Syndefaldet er rigt repræsenteret, såvel som helgenlegender samt såkaldte allegoriske scener, altså scener med en anden betydning end det de konkret viser. De allegoriske malerier fra perioden er oftest meget simple og en kende naive i deres udtryk. Et af de fynske eksempler på allegoriske kalkmalerier findes i Ørbæk Kirke, hvor der i én af skibets kapper mod vest findes en afbildning af en stork og en ræv. Afbildningen er sandsynligvis hentet fra Æsops fabler, og fortæller om ræven, der inviterer storken på besøg for at spise suppe. Ræven serverer suppen i en flad tallerken, hvilket gør måltidet svært for storken at indtage. Nogle dage senere gengælder storken invitationen. Storken serverer måltidet i en krukke med lang tynd hals, hvilken ræven ikke kan spise fra. Moralen på historien er, at man skal forvente at blive behandlet af andre, som man behandler dem.
Det er en skrøne, at præsternes prædikener før reformationen udelukkende foregik på latin, og at malerierne derfor var kirkegængernes indgang til den bibelske tekst. Det er dog nærliggende at tro, at de flotte og levende billeder har hjulpet med til forkyndelsen af det kristne budskab. Et af de fornemste fynske eksempler på afbildninger af de bibelske skrifter fra perioden er hvælvmalerierne i kapellet i Søndersø Kirke med scener fra Jesu Barndomshistorie, blandt andet Bebudelsen, Jesu fødsel og Kongernes tilbedelse.
300 års pause
Fra 1600-talllets begyndelse og helt op til afslutningen af 1800-tallet udsmykkes kirkerne stort set ikke længere med billedbårne kalkmalerier. Kirkegængerne skal nu koncentrere sig om præstens forkyndelse af evangeliet. Kirkernes vægge og hvælv prydes fortsat, men nu stort set udelukkende med ornamentik.
De billedbårne malerier vender tilbage til de danske kirker i begyndelsen af 1900-tallet. Et prægtigt eksempel herpå er Niels Kristian Skovgaards og Hjalte Skovgaards fresko af den velsignende Kristus med de syv lysestager, flankeret af engle, i koret i Ansgars Kirke i Odense.
Men ét er, hvilke budskaber, der var tiltænkt kirkegængerne, da malerierne blev skabt, noget andet er om malerierne siger os det samme i dag. Mange vil givetvis udelukkende betragte malerierne som kunstværker og et blik ind i det religiøse liv i vores fortid. Andre vil måske tillægge dem stor betydning i forkyndelsen af de kristne værdier og budskaber. Det må være op til de øjne, der ser.
