Når du har brug for din kirke, skal den være åben

I ”de gode gamle dage” var Ørbæk Kirke åben. Graveren lukkede op om morgenen og låste igen, når han kom for at ringe solen ned om aftenen. Sådan er det ikke i dag. Nu bliver solen ringet ned ved hjælp af automatik, og det er ikke hver dag, der er en graver på arbejde ved kirken. Der er med andre ord ingen til at lukke op og i, og derfor er kirkedøren låst, når der ikke er gudstjeneste, kirkelige handlinger eller arrangementer.  

Men det skal være slut nu. Menighedsrådet har besluttet, at de praktiske problemer skal ryddes af vejen, så kirken kan være åben. For som menighedsrådsformand Hanne Terndrup siger:

”Når du har brug for din kirke, så skal den være der. Det er ikke i orden at komme til en lukket kirkedør.”

Det handler om teologi

Sognepræst Hanne Uhre Hansen er helt enig med menighedsrådsformanden. Ifølge hende handler det om, at den teologiske tilgang til at være kirke kommer i overensstemmelse med praktikken.  

”Kirken er et sted, hvor vi kan gå ind og søge noget, der er større end os selv. Her bliver vi ikke hjemsøgt af skattepapirer og lovparagraffer. Her er vi frie mennesker, og vi har lov til at komme, uanset hvem vi er, og hvilken situation vi står i. Kirken er åndeligt set et åbent rum, og det bør den også være i praksis, ” siger hun.

Ørbæk kirke er netop blevet restaureret for 8,7 millioner kroner, og præst og menighedsråd vil gerne passe godt på den. Men ikke for enhver pris.

”Vi har jo restaureret kirken for at bruge den. Vi har eksempelvis fået nogle fantastisk smukke nye gulve, men kommer der en skoleklasse med store mudrede støvler på, så vil jeg altså glæde mig over, at de har været her - også selvom kirkegulvet bliver beskidt,” siger præsten.

En gammel dør

Helt konkret vil menighedsrådet anskaffe en automatisk dørlås, som skal monteres på den fine gamle kirkedør. Da kirken er mere end 100 år gammel, kræver den slags diverse tilladelser, men andre kirker har fået det til at fungere, og menighedsrådsformanden er helt sikker på, at det også lykkes i Ørbæk.

”Nu skal vi rundt for at se, hvordan andre kirker har gjort, og jeg tør godt love, at kirken er åben i dagtimerne inden årets udgang,” siger menighedsrådsformand Hanne Terndrup.

Ingen overvågningskameraer

Hvis det står til menighedsrådsformand og præst kommer det ikke på tale at etablere overvågning af kirken, selvom der ikke er personale til at holde øje med den i alle de åbne timer.

”Der skal være nogle steder i vores liv, hvor vi ikke bliver overvåget og registreret. Her synes jeg, at vi skal holde fanen meget højt i den danske folkekirke. Når folk kommer til mig for at få en samtale, må jeg naturligvis ikke fortælle til nogen, at jeg har haft samtalen, for det rager ikke andre. Det samme må gælde for mennesker, der kommer i kirken. De skal ikke overvåges,” siger sognepræst Hanne Uhre Hansen.

Hun fortæller, at hun ville græde modige tårer, hvis der skulle blive stjålet eller ødelagt noget i den nyrestaurerede kirke, men det ville ikke ændre hendes holdning til overvågning.

”Jeg tør dårligt sige det, når vi nu har brugt alle de millioner på at restaurere kirken, men der er ikke én eneste ting i den kirke, som vi ikke kunne undvære. Hvis vi havde haft en butik med juveler, ville overvågning være i orden. Men juvelen i vores kirke er jo ikke vores ting. Juvelen er det budskab, vi møder derinde,” siger præsten.

Kirken er menighedens

Præst og menighedsrådsformand har haft mange fremvisninger af kirken i Ørbæk siden restaureringen blev færdig. De har mærket en øget interesse både fra sognets beboere og fra turister, som gerne vil se den nyrestaurerede kirke, og det er de glade for.

”Turister er hjertelig velkomne, men det er ikke primært for turisterne, at vi åbner kirken. Kirken er menighedens, ” siger menighedsrådsformand Hanne Terndrup.

Det er vigtigt for hende, at folk føler sig velkomne, når de kommer ind i kirken i hverdagen. Derfor skal der også altid være lys på alteret og et dåbsfad i døbefonten, som er fint men ikke er alt for kostbart.  

I kontakt med sin eksistens

”Ja, man skal ikke have fornemmelsen af, at man kommer efter lukketid,” supplerer sognepræst Hanne Uhre Hansen. Hun håber, at mange af sognets knap 2000 beboere får glæde af at sætte sig ind i kirken. For kirkerummet kan noget helt særligt.   

”Kirkerummet er et sted, hvor man i den grad er i kontakt med sin eksistens og sin tro og sin tvivl. Alt det som hverdagen måske har det med at skubbe til side bliver meget nærværende i et kirkerum,” slutter sognepræsten.