Mads Davidsen. Foto: Ard Jongsma
af: Sognepræst Mads Davidsen, medlem af Fyens Stiftsråd og sognepræst i Munkebo
Spurgte man danskerne om deres holdning til dåb for en generation siden, ville langt de fleste formentlig svare, at barnedåb var en selvfølge, at det var en tradition i familien – et valg som de færreste stillede spørgsmålstegn ved eller diskuterede. Sådan er det ikke længere. Dåben er kommet på valg. Ligesom medlemskabet af folkekirken er det. Det skal give mening at tro på Gud. Troen er blevet en del af det værdisæt, der udgør vores personlige identitet. Derfor stilles der i dag langt større krav til at kunne formulere sig om dåb og dåbens betydning. Spørgsmålet er, om vores ordforråd er fulgt med – hvordan er det lige jeg formulerer, hvad dåben betyder for mig – sådan helt personligt?
Hvad betyder dåben for dig?
Fyns Stiftsråd sætter i 2016 fokus dåben. Et af vores initiativer kalder vi for ”Dåb i dagligdagen”, et projekt som sætter fokus på, hvordan du og jeg formulerer os om dåb, når vi bliver spurgt af et barn eller et vennepar henover spisebordet en lørdag aften.
Hvad betyder dåben for dig? Sådan begyndte jeg en spørgeskemaundersøgelse, som jeg sendte rundt til 50 præster, provster, menighedsrødder og almindelige folkekirkemedlemmer. I grunden skulle man tro, at spørgsmålet er fuldkommet ligetil, og at det var helt naturligt at stille den slags grundlæggende spørgsmål til ethvert folkekirkemedlem. Men de fleste af dem, jeg spurgte, fandt spørgsmålet svært: ”Dåb, jamen jeg kan da ikke huske min dåb”, ”er det ikke et lidt fromt spørgsmål”, eller ”det står vel i ritualet?” lød svarene.
Langt de fleste af de 50 besvarelser lå i tråd med ritualets ord om, at vi i dåben bliver Guds børn, eller mere formelle termer i stil med, at dåb betyder medlemskab af folkekirken, og at vi dermed kommer til at tilhøre en menighed og et fællesskab.
Et net af kærlighedstråde
Anderledes nuancerede blev svarene, når jeg spurgte mere specifikt til, hvad dåb betyder i forhold til folks tanker om liv og død, eller om dåben har betydning i forhold til aktuelle problemstillinger i folks liv – herunder sygdom eller bekymringer.
Her viste det sig, at dåb og tro har stor betydning både på tværs af liv og død og som støtte og hjælp gennem sygdom og død. Der blev brugt ord, som udtrykte håb om tilgivelse, om Gud som støtte og værn for børn og børnebørn eller håb om frelse og gensyn med ægtefæller og pårørende. Dåbens betydning begyndte med andre ord at spinde et net af kærlighedstråde mellem mennesker, mellem levende og døde, mellem bedsteforældre og børnebørn eller i hele det net af relationer, der spænder sig ud imellem mennesker.
Dåben har altså stor betydning, men noget kunne tyde på, at det er forbundet med stor blufærdighed, at skulle udtrykke sig om dåben, når man bliver spurgt sådan helt personligt.
Overhalet indenom
I virkeligheden er det måske naturligt, at vi halvgamle har svært ved at udtrykke os om dåben. Langt de fleste adspurgte er vokset op i en tid, hvor der ikke blev stillet spørgsmålstegn ved dåben. Vi er med andre ord blevet overhalet indenom af konfirmander, brudepar, og dåbsforældre, der i den grad er begyndt at spørge til dåb og kirkelige handlinger. De spørger og kræver svar, som vi ofte hverken har frimodighed eller vokabular til at svare på.
Den virkelige udfordring
Vi sætter i Fyens Stiftsråd fokus på samtalerne om dåben gennem foredrag og temadage og ikke mindst ved at yde støtte til den store dåbsmesse i november 2016. Men den virkelige udfordring består i at få sat dåben på dagsordenen ude i sognene. At spørge folk om deres forhold til dåben, at tale sammen om dåb også i dagligdagen, hvad enten det er til menighedsmøder, eller sogneaftener eller det er i samtalegrupper for gravide allerede inden de føder.
I virkeligheden er det helt fantastisk at få lov til at tale om dåben. Det handler jo i bund og grund om, at vi som forældre ønsker at udtrykke den største kærlighedserklæring i hele verden. Som var det en af de mange smukke kærlighedssange om evig kærlighed og trosskab.
Bring samtalen op
Spørgsmålet om dåb udkrystalliserer sig i et hav af forskellige fortællinger i Jesu forkyndelse. Han taler med udgangspunkt i dåben, uanset om han fortæller om den fortabte søn, om den tabte mønt eller det forsvundne får. Dåben er begyndelsen på livet, men det er også målet for den lange dannelsesrejse som et liv udgør. Det er som at vende hjem til Gud, ”et fast holdepunkt gennem hele livet”, som en fra stiftsrådet udtrykte det i en af vores mange samtaler om dåben. Derfor er der nok at tale om. At bringe samtalen om dåb op i dagligdagen, det er en opgave, som vi alle sammen bærer et ansvar for, uanset om vi er præster, menighedsrødder eller bare ganske almindelige døbte medlemmer af folkekirken.
Det er vigtigt, at vores børn forstår, hvad dåb betyder ikke alene i rituel forstand, men også hvad det betyder for dig og mig personligt, så de ikke bare vælger dåben fra, men på et oplyst grundlag kan vælge, om deres børn skal døbes.
