Det ligner overhovedet ikke socialt
arbejde, det der foregår på fodboldbanen. I hvert fald ikke hvis man forbinder
socialt arbejde med masser af snak, bløde stole og spandevis af kaffe.
Her på fodboldbanen bliver der råbt,
svedt og drukket vand af drikkedunke. Her er ikke så meget snak – men man
brøler da, når der er mål, og man klapper hinanden på ryggen.
”Søby United” står der på ryggen af
det blå hold. Det består af indsatte fra det åbne fængsel Søbysøgård i Nr. Søby
på Midtfyn. Det hvide hold hedder ”Cafe Exit”, og det består af unge mænd, der
er engagerede i kirkearbejde forskellige steder på Fyn.
Spiller af to grunde
Preben Heintze har samlet spillerne
til det hvide hold. Han sender en SMS rundt til de fodboldglade mænd, hver gang
han har lavet en aftale med sin faste kontaktperson i fængslet, fængselsbetjent
Merete Enderberg, som også er kampens dommer. I dag er der kommet 9 frivillige
og kun 6 indsatte til en gang syvmandsfodbold, så Preben Heintze spiller sammen
med det blå hold i sin grønne træningstrøje.
Hvorfor lægger en ung familiefar med
rødder i Indre Mission sine kræfter på en fodboldbane?
”Den enkle forklaring er, at det er
sjovt at spille fodbold, ” siger han.
”Og den lidt dybere forklaring er, at
vi gerne vil vise de her fanger, at Gud elsker dem.”
Om de indsatte har begået vold,
tyveri eller solgt stoffer, aner han ikke, og han spørger heller ikke om det,
for det interesserer ham ikke.
”Vi møder folk uden fordømmelse og
uden fordomme. Vi spiller jo bare fodbold. Og hvis de indsatte har lyst til at
snakke om Gud eller høre om de forskelige tilbud, der er for hjælp i Cafe Exit,
så snakker vi om det,” forklarer han.
Guds veje
Preben Heintze siger selv, at han ikke
er den fødte leder. Han er faktisk genert og indadvendt, og det ligger ikke lige
til højrebenet, at han skal være ansvarlig for en gruppe unge frivillige og for
kontakten til et fængsel.
Men han tror, at Gud gerne vil have
ham til at gøre det, og han går de veje, som Gud vil have ham til at gå.
”Jeg har et stort ansvar, og det
giver mig en utrolig stor glæde og mening med livet, at jeg kan stille mig til
rådighed for det her,” siger han og fortsætter smilende:
”Om en gang fodbold så er nok til at
ændre de indsattes liv eller tanker, ved jeg ikke. Men jeg er naiv nok til at
tro på det.”
Snak på bænken
”Det er nemmest at komme i snak med
hinanden, når der er udskiftning,” forklarer Thomas Stoof. Han kommer i Sankt
Hans Kirke i Odense, hvor Cafe Exit har base, og det er her, han er kommet i
kontakt med fodboldholdet.
”For to gange siden sad jeg på bænken
og snakkede med en af de indsatte om, hvad religion betyder for mig. Jeg har
været glad for at være med hver eneste gang, selvom jeg er ret dårlig til
fodbold,” griner han.
Holdet fra Cafe Exit klarer sig nu
ellers ret godt, og de indsatte må indkassere et nederlag efter to gange 30
minutters kamp.
”Lad os spille en omgang mere med
blandede hold,” bliver der råbt. Men dommeren Merete Enderberg er ubønhørlig.
De indsatte skal være tilbage i fængslet senest kl. 21, så det er der ikke tid
til. Kirkefolkene kan i ro og mag pakke sammen og cykle hjem.
Diakoni
Fodbold med indsatte
