Titel: Ventesorg – at leve i uvished
Forfatter: Birgitte Behrendt
Udgivet af: Forlaget Eksistensen 2023
Anmelder: Vita Andreasen, Sognepræst i De 4 kirker i Middelfart provsti og præst for kirken på landet i Fyens stift
Bogens forside
Sorgen har mange ansigter, og i mødet med de pårørende erindres vi præster igen og igen om, hvor vigtigt det er at finde de rigtige ord i samtalen med de sørgende og i talen i kirken. Bogen lader os møde tre familier, der i længere tid har ventet på, at døden skulle komme, eller at den døde skal blive fundet. En ung mand rammes af ALS, og to familier oplever, at deres kære pludseligt forsvinder i udlandet.
Birgitte Behrendt har skrevet denne bog i samarbejde med en psykolog, fordi hun selv har levet med ’ventesorg’ i 27 år. Hendes bror Henrik flyttede til Portugal i 1991, og fra sommeren 1992 hørte de ikke mere til ham, kun et enkelt forsinket julekort fik de. Først efter en ny granskning fra et par TV journalister 27 år senere blev uvisheden til vished, han var blevet myrdet i 1992. I alle disse år havde uvisheden været ved at tage ’livet af dem’, og helt bogstaveligt holdt Birgittes mor ikke til det. Hun dør flere år før politiet ringer dem op og fortæller, hvordan det hele hænger sammen. Moderen mistede enhver evne og lyst til at leve videre, sorgens tyngde væltede hende.
To andre tabsfortællinger fortælles i bogen. Psykologen giver professionelle råd til dem, der er i ventesorg og til omgangskredsen. Og Birgitte giver 10 gode råd.
Marianne og Torben er et ungt par uden børn, han rammes af nervesygdommen ALS. Og på en fin og indlevende måde fortæller Birgitte Behrendt deres historie. Om Torbens tanker om at begå selvmord, og om det smertefulde at Marianne fyres fra sin arbejdsplads på grund af for stort sygefravær. En dag betror Marianne sig til en ven: ’det er ufatteligt smertefuldt at vente på at miste én man elsker’.
Vibeke på 26 år rejser på ferie på en græsk ø, pludselig ophører sms’erne. Hendes far, mor og lillebror ved, at hun har løbet i bjergene. Hvad er der sket, er det en ulykke, et hun blevet misbrugt? De aner det ikke. Faderen lægger sig i sengen i månedsvis, moderen føler sig overladt til sig selv, og lille broderen kæmper med at fortsætte studierne. 11 måneder senere dukker politiet op: turister har fundet Vibeke i en klippeskakt, en DNA test fastslår, at det er hende.
Til alle tre tabsfortællinger knyttes et særskilt kapitel, hvor psykologen giver gode råd til de pårørende og omgangskredsen.
Kirkens præster og ritualer spiller en vigtig rolle for disse pårørende, der er midt i eller på overgangen fra uvished til vished fra ventesorg til ’rigtig sorg’.
På en helt naturlig og overbevisende måde inddrager Birgitte Behrendt kirkens og præsters rolle i mødet med mennesker i ventesorg. I Birgittes familie hjalp præsten familien med en vigtig mindeceremoni, hvor gamle venner fortalte om Henrik, og hans yndlingsmusik blev spillet. Dødsdatoen kom på samme gravsten som moderens.
Vibekes familie får ved hjælp af bedemanden Vibekes kiste hjem til Danmark, og familien holder en bisættelse, hvor både lille broderen og moderen får sagt nogle vigtige ting om alt det, som Vibeke har betydet for dem.
Gennem bogen bekræftes det, hvor vigtig en rolle kirken og præster spiller i afskeden – ordene, den ligeværdige samtale, musikken og ritualet. Det kunne have været godt at få fortalt, hvordan samtaler med en præst i ventesorgens tid kunne have været en mulighed.
