Forfattere: Michael Dupont og Mogens Kragsig Jensen
Titel: Hofprædikant og biskop Laurids Jacobsen Hindsholms dagbøger 1647-1663
Udgivet af: Historisk Samfund for Fyn 2024
Anmelder: sognepræst Torkil Jensen, Vester Aaby
Bogens for og bagside
Der er historiske dagbøger, der umiddelbart påkalder sig interesse uden for en snævrere kreds. Som eksempel kan nævnes Søren Kierkegaards dagbøger, der er genstand for stadig forskning og undersøgelse.
Sådan vil det nok ikke gå med Laurids Jacobsen Hindsholms dagbøger. Umiddelbart har dette værk udgivet af Historisk Samfund for Fyn lidt titlen imod sig, hvis man går efter hastig interesse eller sensation. For hvem var nu Laurids Hindsholm? Ham har man da ikke hørt så meget til.
Indtil nu.
Men bemærk lige årstallene for dagbøgerne en gang til, inden du dømmer!
Laurids Hindsholm blev biskop over Fyens Stift, der dengang også rummede Lolland og Falster året før Christian den 4. døde. I den grundige biografi, der indleder udgivelsen ser man også, at Hindsholm faktisk var hofprædikant fra 1647 til 1651 og altså var det, da Christian den 4. døde i februar 1648.
Men allermest historisk interesse påkalder det sig måske, at Laurids Hindsholm var biskop på Fyn, da svenskekrigene rasede 1658-60. Troppernes hærgen i det fynske er en væsentlig del af mange sognes historie, så også her var Hindsholm med, hvor det skete.
Historisk Samfund for Fyn lægger med denne udgivelse endnu et led til samfundets udgivelser af fynske biskoppers optegnelser.
Mest kendt er nok Jacob Madsens visitatsbog fra 1588 til 1604, der udkom i 1995 med redaktion af Jens Rasmussen og Anne Riising, men allerede i 1991 havde samfundet faktisk udgivet dagbøgerne fra Laurids Hindsholms forgænger Hans Mikkelsen med redaktion af Anne Riising og Mogens Seidelin.
Så det er vægtige fodspor årets udgivelse træder ned i.
Og det slipper man faktisk godt fra. Den indledende beskrivelse af biskop Laurids Jacobsen Hindsholms opvækst og levned – en beskrivelse, der delvist bygger på den ligtale over ham, der blev holdt i Odense Domkirke i 1663, er skrevet i et godt sprog, der dog må sætte farten ned i svingene for at få detaljerne med. Man fornemmer, at denne indledning sagtens kunne have været længere, og at forfatterne har syntes, det var en spændende opgave. Så kan det være svært at begrænse sig.
Bogen er foruden indledningen opbygget kronologisk som dagbøgerne er det. Herved følger den linjen fra udgivelsen af Hans Mikkelsens dagbøger, men adskiller sig naturligt fra Jakob Madsens visitatsbog, der er opbygget geografisk. Man kunne måske frygte, at det derfor ville være svært at finde bestemte sogne og steder, men dette afhjælpes af det omfattende stedregister bag i bogen. Under Vester Aaby kan man konstatere, at biskop Hindsholm under et besøg i Nørre Broby ville indsætte præsten der, Magister Henning til provst i Sallinge Provsti, men måtte opgive, ”fordi Hr. Jørgen i Aaby protesterit schrifftlig der Imod meget hardt.”
Bogens layout bæres af den teknologiske udvikling, der er sket siden de to førnævnte udgivelser og er blandt andet rigt illustreret med farvefotos og kort.
Den bliver nok ikke årets mest solgte bog; dertil er emnet for smalt. Men hvad gør det, når man til gengæld mærker forfatternes og redaktørernes smittende interesse? Der må være gået mange timer med dette arbejde, der uden for historikernes kreds let ville få prædikatet nørdet. Dette er ikke ment negativt! Prøv at kigge i bogen, slå op under dit sogn eller by, og se, om ikke du lader dig rive bare lidt med af historiens vingesus.
