Forfatter: Kresten Drejergaard
Titel: Foreløbighed og Fuldendelse
Udgivet af: Mellemgaard, 2024
Anmelder: Sognepræst Lasse Rødsgaard Lauesen
Bogens forside
I ny bog med titlen: Foreløbighed og fuldendelse efterlyser Fyens Stifts forhenværende biskop Kresten Drejergaard evighedsdimensionen i gudstjenesten. Han savner samtidig, at præsterne tør sige noget mere om himlen i deres prædikener.
Bogen tager på den måde tråden op fra hans sidste bog fra 2008 ”Den himmelske gudstjeneste.” Dengang brugte Kresten Drejergaard Nestors Krønike, der omhandler religionsskiftet i Rusland, til at efterlyse smukke gudstjenester.
Kresten Drejergaard ved også, hvad der gør vores højmesse grim, nemlig når menigheden ser sig selv som tilskuere og ikke deltagere. Dertil kommer, at præsterne siger for mange regibemærkninger. Den grimme gudstjeneste står i modsætning til den gudstjeneste, som Zarens udsendinge i Nestors krønike deltog i, for den havde en sådan liturgisk skønhed, at de ikke vidste, om de var i himlen eller på jorden.
Kresten Drejergaard vil have højmessen til at blive lige så smuk. Der er en del af os, der bliver ramt her, men ikke på intentionen om, at vi gerne vil åbne himlen for menigheden, så måske de biskoppelige indvendinger kan blive frugtbar kritik.
betyder "læren om de sidste tider", verdens undergang, dommedag og en ny verden.
(Wikipedia)
Kresten Drejergaard savner også prædikener, der giver et håbefuldt sprog om de sidste tider, og han peger på, at eskatologien egentlig er forudsætningen for det hele. Her har han en vigtig pointe. Den udfolder han i en grundig gennemgang af salmer af de store gamle salmedigtere Kingo, Brorson, Grundtvig og Ingemann og viser, at de gang på gang slutter deres salmer med et blik ud mod evigheden.
Da han når til de nyere salmedigtere, påpeger han, at samtidig med at de eskatologiske pointer nedtones, ændrer salmedigtningen også karakter fra at handle om det hinsidige til at handle om det dennesidige, hvor skabelsestanken og vores ansvar er det bærende.
Han inddrager dertil et studie af 927 begravelsestaler for at vise, at evighedsdimensionen også i dem er fraværende. Den foreløbige konklusion bliver derfor, at hverken i nutidige salmer, begavelsestaler, eller når Kresten Drejergaard selv går i kirke, oplever han evighedsdimensionen.
Den efterlyste evighedsdimension i gudstjenesten, skriver Kresten Drejergaard, var til stede hos hyrderne på marken i juleevangeliet. Og med afsæt i englens ord til hyrderne, frygt ikke, finder Kresten Drejergaard en inspirationskilde til, hvad en gudstjeneste bør være. Han skriver, at hos hyrderne på marken begynder det med en gudstjeneste, fordi der er en engel, der prædiker og siger til dem Frygt ikke! Det skal forstås således, at på marken er himlen til stede hos dem julenat i englens forkyndelse om den kommende eskatologiske begivenhed, nemlig frelsen.
Derfor konkluderer Kresten Drejergaard, at selve gudstjenestens væsen er at være en eskatologisk begivenhed, der foregriber det, der vil ske ved tidens ende. Det var idealet tilbage i tiden. Kresten Drejergaard mener, at præsterne i dag prædiker kærlighed uden at have blik for, at kærligheden er forankret i eskatologien. Forudsætningen for det Jesu sagde og gjorde er, viser han, at gudsriget er nær, så nær at det allerede er til stede i hans forkyndelse og gerning, om end det ikke er fuldendt.
Derfor mener Kresten Drejergaard, at gudstjenesten billedligt skal foregribe gudsriget, og præsterne skal prædike med gudsriget som forudsætning. Og han understreger, at svækkes den eskatologiske horisont ender prædikanterne med at sige almindelige sandheder og ikke at forkynde evangeliet.
Kresten Drejergaard redegør velturneret for problemets omfang og berigtigelse, men der kunne godt være et par konkrete anvisninger på, hvordan præsterne kan prædike himlen frem. Det kunne fint være henvisninger til et par af Kresten Drejergaards egne prædikensamlinger, for bogen fungerer også som et brush up på tideligre udgivelser.
Bogen både provokerer og inspirer på en gang, og jeg vil bestemt have fokus på det eskatologiske aspekt i mine kommende prædikener især i denne juletid. Tak for bogen, der i hvert fald passer under mit juletræ, hvem ved måske vil det lykkedes for Kresten Drejergaard, at blive den eksistensteolog, der får evighedsdimensionen tilbage i gudstjenesten hver søndag.
Hermed min anbefaling.
