Kirken den er et gammelt hus, står, om end tårnene falde… Sådan synger vi i Grundtvigs salme af samme navn. Men gør den nu også det? Og hvad ville der ske, hvis vi selv lod dem falde?

At folkekirken er en traditionsbærende institution, er for mange indlysende, men spørgsmålet melder sig med fornyet aktualitet: kan det hellige overhovedet institutionaliseres? Hvordan forvalter kirken det hellige? Hvordan formidles hellighed i en tid, hvor mødet mellem kirken og folket er fuld af forhandling om, hvad det hellige er og hvorvidt det hellige kan gøres fri af faste former?

Vel mødt til Fyens Stifts Præstekonvent 2024

OPLÆG

Sanne Thøisen, Pastor emer., Ph.d., Master i retorik og kommunikation

Teologi som sandhedssøgen; kritisk-poetisk kristendom.

Som andre religioner har kristendommen altid forandret sig, fordi den står i et vekselvirkningsforhold til den omgivende kultur. Og i grunden er modernitetens sekularisering og religionskritik vigtige mulighedsbetingelser for, at kristendommen kan blive religionsduelig og komme til sin ret som religion, der varetager vores transcendens- eller gudsforhold og ikke skal legitimere sig i kraft af noget andet.

På de betingelser er det ifølge den tyske teolog Gerd Theißen en væsentlig teologisk opgave at knytte forbindelse mellem nutidig tænkning og erfaring på den ene side og Bibel og tradition på den anden side. Det yder han selv et righoldigt bidrag til med sin på én gang kritiske og poetiske nyformulering af kristendommen, idet han ikke betragter traditionen som et pulterkammer, men som en skatkiste, man kan og bør nærme sig med både fornuft og erfaring i en søgen efter indsigt, visdom og sandhed. Med hans egne ord: ”Overalt må vi skelne mellem den traditionelle tro og det, som vi i dag kan opdage af sandhed og mening i den”.

Jens Erik Kristensen, Lic.phil. og lektor emeritus i idehistorie, AU

Folkekirken og det hellige i samtiden; tendenser og udfordringer

Kirken må følge med tiden, hedder det, men hvad vil det egentlig sige? At den skal tilpasse sig tidens trends, medlemmernes ønsker og brugernes efterspørgsel, modernisere sine ritualer og gøre sin forkyndelse mere forståelig og ’spiselig’ – alt sammen for at holde på medlemmerne? Og kan den det uden at miste troværdighed og genkendelighed, opgive at være rum for det hellige - og dermed udvande historisk overleverede traditioner og det, den overhovedet er i verden for?

Oplægget vil tage afsæt i en kortlægning af kirkens forskellige, men grundlæggende og historisk overleverede virkefelter og præsentere en samtidsanalyse af det moderniseringspres, som disse og folkekirken som helhed for indeværende er underlagt. 

TALK: Adam Holm, Journalist, Ph.d. og Sørine Gotfredsen, sognepræst og forfatter. Biskop Mads Davidsen faciliterer samtalen

Samtalen vil kredse om Folkekirkens rolle i samfundet nu og i fremtiden; Hvad sker der med et samfunds sammenhængskraft, hvis de store institutioner (folkekirke/kongehus) mister deres betydning? Og på hvilken måde hænger det hellige og det institutionelle sammen?

Gitte Buch-Hansen, Lektor på afd. for bibelsk eksegese, KU

Epistelklip til Trinitatis

Epistelteksterne. 2.-6. søndag efter Trinitatis

”Den, der ikke bærer sit kors og går i mit spor, kan ikke være min discipel. … Ingen af jer være min discipel uden at give afkald på alt sit eget.” Det er hård tale, Luk 14 får lov at åbne Trinitatistiden med. Men når det gælder efterfølgelsen, synes epistelteksterne til disse søndage at være mindre krævende end de tilhørende evangelietekster. Jeg vil i mit oplæg derfor sætte fokus på de i Trinitatistiden indledende episteltekster (og lektier). Med afsæt i en eksegetiske gennemgang af teksterne, vil jeg lægge op til en ’leg’ med disse ’epistelklip’, som er inspireret af bogen af samme navn fra 2018. Hvad vil disse tekster adressere, hvis vi overfører dem til en nutidig kontekst? Og hvordan vil teksterne tage sig ud, hvis vi prøver at udtrykke deres sag i en nutidig form (mails, tweets, reels, snaps, stories … ).