Fyens Stifts præstekonvent 2023 holdes den 7. og 8. juni på Hotel Svendborg
Der er nu lukket for tilmeldinger
Sekularisering handler om adskillelse af kirke og stat. Men opfatter vi adskillelsen som en ulykkelig skilsmisse eller som afsæt for et myndigt forhold? Er der tale om et tab af traditioner eller om muligheder for gensakralisering – nye måder at bygge bro mellem vores sprog i og om kirken og i og om den brogede verden?
Afskaffelsen af Bededag, krigen i Ukraine og den digitale verdens lynhurtige mobiliseringen af vakte grupperinger, gør det oplagt at tage det tidløse spørgsmål op til genovervejelser: Hvad er, og hvor er, kirkens plads i en moderne verden, når kristendommens kernebudskab lyder i lignelser om gudsrigets frembrud?
Vel mødt til Fyens Stifts Præstekonvent 2023!
Dem skal vi lytte til:
CHRISTIAN GOTTLIEB
Adjungeret professor ved Det Teologiske Fakultet, København
Er sekularisering et universelt eller et vestligt vilkår?
Den sekularisering, som siden 2. Verdenskrig er blevet udbredt i næsten alle vestlige lande, er ofte blevet opfattet som en tendens, der med tiden også ville brede sig til resten af verden. Som om sekularisering må forstås som alle religiøse kulturers potentielle skæbne. Både indadtil i forhold til flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande og udadtil i forhold til sådanne lande og kulturer har der været en mere eller mindre udtrykkelig forventning i vestlige samfund: At mødet med moderniteten med dens oplysning, universalitet, frihed, rettigheder, demokrati, humanitet og velstand ville medføre ikke-vestlige menneskers og landes tilpasning til disse vestlige værdier og dermed også til sekularisering og en svækkelse af traditionel religiøsitet. Disse forventninger er dog langtfra blevet bekræftet af de seneste årtiers udvikling, som snarere har været præget af traditionelle religioners dramatiske genopvækkelse og bevidstgørelse.
Islam er det mest oplagte eksempel, men tendensen ses også i forhold til ortodoks kristendom, som siden Sovjetunionens sammenbrud i 1991 og den Kolde Krigs ophør er kommet stærkt tilbage i Rusland og andre ortodokse lande på en måde, som synes at anfægte alle sekulariseringstesens forventninger. Selv om ortodoksien også er en form for kristendom, bekræfter dens seneste udvikling fx på ingen måde tesen om, at kristendom sekulariserer sig selv. Der er derfor grund til spørge, om sekularisering vitterligt er så universelt et vilkår som hidtil antaget, eller snarere må forstås som et vestligt særtræk. Problematikken er i særdeleshed tydelig i Rusland og Ukraine, hvor den fælles erfaring med sovjetisk tvangssekularisering er del af baggrunden for den bitre konflikt mellem de to lande.
I sovjetsamfundets totalitære sammenhæng manifesterede sekulariseringen sig i en radikaliseret og potenseret form, som dels understreger nogle generelle problemer med sekularisering, dels demonstrerer forskellene i østlig og vestlig kristendoms forhold til sekularisering. Foredraget vil søge at tegne nogle af hovelinjerne i denne problematik.
LISBET CHRISTOFFERSEN
Professor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, RUC
Sekularisering i Norden aktuelt og historisk – rummelighed eller polarisering. Ikke et ord om afskaffelse af store bededag. Eller måske et enkelt ord som eksempel.
Norden har siden Reformationen været karakteriseret af Lutherske nationalkirker. Lovgivning og administration har været sammenvævet til en grad, hvor man til tider ikke har kunnet tale om kirken som helhed, alene om den lokale landsbykirke. De seneste 50 år er denne situation, i lyset af ændringer i befolkningssammensætning, menneskerettigheder, nordiske krigserfaringer mv, radikalt forandret i de øvrige nordiske lande. Senest fejrede man således i Norge Reformationsjubilæet i 2017 med en klar organisatorisk, forvaltningsmæssig og retlig adskillelse af kirke og stat.
Foredraget indledes med en analyse af, hvordan denne udvikling skaber plads til en form for gen-sakralisering (altså det modsatte af sekularisering) af nordisk kirke- og religionsret. I Danmark har man indtil nu opretholdt det sammenvævede system, men der er stigende ønske om en selvstændiggørelse og i hvert fald en selvstændig
ledelse af folkekirken. Ikke mindst erfaringerne i forbindelse med Corona og nedlæggelse af store bededag har øget denne efterspørgsel. Spørgsmålet er imidlertid, om en sekularisering i form af en udskillelse af folkekirken til eget ledelsesmæssigt og retligt rum vil øge polariseringen omkring religion i befolkningen, om det vil øge eller mindske legitimiteten bag folkekirken, og om det vil løse de problemer, man ønsker at løse.
Foredraget bygger på de foreløbige resultater af to forskningsprojekter, nemlig det danske ”What Money Can’t Buy” (se udgivelsen på Syddansk Universitetsforlag: Individualisation, marketisation and social capital in a cultural institution. The case of the Danish Folk Church, red af Hans Raun Iversen, Lisbet Christoffersen, Niels Kærgård og Margit Warburg, 2019) og det nordisk/tyske: ”ProNoLa, Protestant Legacies in Nordic Law” (se dels udgivelsen på Syddansk Universitetsforlag: Internationalization and Re-Confessionalisation. Law and Religion in the Nordic Realm 1945-2017, red af Pamela Slotte, Niels Henrik Gregersen og Helge Årsheim og dels den kommende udgivelse på Brill Tyskland (udkommer medio maj 2023): Protestant Legacies in Nordic Law – the Early Modern Period, red Tarald Rasmussen og Jørn Øyrehagen Sunde.
MALENE BJERRE
Konsulent, forfatter og sprogvasker
Det religiøse sprog: Found in translation
Det kirkelige sprog kan noget helt særligt, og der er brug for det. Det giver os ord til at tale om det, der så let forsvinder i dagligdagen: menneskeværd, mening, skyld, fortabelse og frelse. Alt det, der er større end os selv.
Men kirkesprogets styrke er samtidig dets svaghed. For når det peger på det slørede eller fraværende i dagligdagen, opleves det let som sløret eller ligefrem irrelevant for dem, der ikke er fortrolige med det.
Derfor er det nødvendigt at bygge bro mellem kirkesproget og hverdagssproget, mener Malene Bjerre. I oplægget vil hun give sit bud på, hvorfor en “oversættelse” af kirkesproget giver større gevinster end tab - og et bud på, hvordan man gør det.
KASPER BRO LARSEN
Professor ved Det Teologiske Fakultet, Aarhus
Jesu absurde fabler om Guds rige
Lignelser er ikke ligninger. Man kan ikke sætte to streger under dem. Foredraget introducerer til udviklinger i lignelsesforskningen med inddragelse af prædikenteksterne for de følgende tre søndage, alle fra Lukasevangeliet: Den rige mand og Lazarus (Luk 16,19-31; 1. s.e.trin.), det store festmåltid (Luk 14,16-24; 2. s.e.trin.) samt det mistede får og den mistede drakme (Luk 15,1-10; 3. s.e.trin.).
BETTINA NØRKJÆR FRANCH
Præst og projektleder
Vær ambassadør for dine præstekolleger!
Der er stor efterspørgsel blandt præster på at få delt de gode fortællinger. Vi har brug for at kunne dele det store og dét, der er småt med hinanden i rammer, som gør formidlingen attraktiv, let tilgængelig og faglig såvel som personlig relevant. Vi har også brug for en måde at nå ordentlig ud til hinanden på, når vi deler karrieremuligheder, arrangementer, uddannelsesmuligheder. Og så vi ved i øvrigt også allerbedst selv, hvad der er interessant for os at få at vide. Vi er vores egen målgruppe. Som præsteambassadør bliver du en del af et hold, som gennem de sociale medier, formidler til dine kolleger, engagerer og bidrager til det præstelige fællesskab på landsplan.
Projektleder for folkekirkens tværgående indsats vedr. rekruttering og fastholdelse af præster, Bettina Nørkjær Franch, præsenterer her muligheden for at tage del i en indsats, hvis ærinde er at styrke det landsdækkende og det lokale fællesskab blandt præster.
Yderligere oplysninger
Kontakt Hanne Uhre Hansen huh@km.dk
