Bogens forside
Anmelder Kristina Løvenstrøm
Titel: Johannesdåben. Taler og tanker
Forfatter: Leise Christensen
Forlag: Eksistensen 2021
Anmelder: Kristina Løvenstrøm
Det er bestemt ikke størrelsen, det kommer an på
Ofte har jeg stået med tykke, lærde og nødvendige bøger i min hånd og tænkt, at her var en bog, jeg nødvendigvis måtte læse! Om ikke andet – så med tiden. For når telefonen ringer, og den næste samtale banker på døren, sker det ofte at den tykke bog sammen med den gode intention bliver lagt over i bunken af andre tykke bøger, som skal læses – med tiden. Derfor blev jeg både lettet og glad, da jeg forleden stod ved postkassen med Leise Christensens bog om dåbstaler i hånden. Ikke kun fordi jeg her stod med en bog, der ramte plet ind i min virkelighed med mange dåb. Men også fordi bogen med sine små 83 sider gav mig mulighed for at nå i mål inden næste samtale.
Opslagsværket til den klemte præst
Eller inspirationskilde til ny og gammel. Bogen kan nemlig med fordel erhverves af både den måske lidt famlende præst, der står ved døbefonten for første gang, og den garvede præst, der trænger til ny inspiration. Og så kan den bruges i pressede perioder, hvor enhver præst kan have brug for god og hurtig hjælp.
Johannesdåben – taler og tanker er ikke blind for de udfordringer eller det spænd, præstestanden står i. ’Vi balancerer som en trebenet taburat med et ben i hver lejr – den akademisk-dogmatiske diskurs, den kirkelige hverdag med dåbspraksis og så det faktiske møde med mennesker’, skriver forfatteren. Det går tilsyneladende fint med den balance – men det kan alligevel være nyttigt af og til at stoppe op og overveje det, vi gør og siger, og hvad det betyder for både samtaler og taler omkring dåb.
Bogen indledes med tre ganske korte afsnit om dåben som et rejsende ritual i tid og sted, dåben fra død og djævel eller til tryghed og velsignelse, og til sidst tanker om Gudsbarnet og dåben.
Herefter følger en række dåbstaler, der alle introduceres med et par linjer til læseren i forhold til den konkrete situation, som talen er holdt ind i. Og altid smukt afrundet med den samme pointe: I dåben synliggøres Guds kærlighed, der løfter, styrker – ja, er selve livets mening, som vi kan vokse og udvikle os i.
Taler om søndagen …
Bogens forfatter gør det klart, at hun tager udgangspunkt i dåbsritualet, som det ser ud i sin nuværende autoriserede form (og ikke hvad der ellers måtte findes af gode og særlige anordninger i forskellige kirker). Talerne er tænkt som en optakt til dåbsritualet, og i min egen autoritetstro tankegang forstillede jeg mig derfor, at bogen var henvendt til præster og kirker, der praktiserer dåb uden for højmessen. Det viser sig imidlertid, at bogens mange taler (30 ud af 37) er tænkt og talt ind i en helt almindelig søndagshøjmesse med en eller flere dåb. Kan man overhovedet det? spørger jeg mig selv og svarer hurtigt: ja – det kan man! For talerne er ikke længere, end at jeg kan se mig selv indlede dåben i gudstjenesten med ord, der giver mening i den givne situation (og måske endnu meget mere mening for de mennesker i kirkerummet, der ikke var med ved den indledende dåbssamtale). Og uden at det forlænger hele tjenesten med mere tid, end godt er.
… og til så meget mere!
Er man i tvivl om, hvordan taler til dåb praktisk kan hænge sammen med en højmesse, finder man hen imod bogens slutning eksempler på dåbsliturgier til højmessen – side om side med liturgier til selvstændige dåbsgudstjenester på hverdage/lørdag. Og til den tumlingedåb, der måske vil komme de mange coronaforsinkede halvvoksne dåbsbørn til glæde.
Nævnes skal også de syv lidt længere taler skrevet til konfirmand- og voksendåb, der tager udgangspunkt i nogle af de kortere taler til højmessen og med samme fokus på at få hverdag, tro og dåbshandling til at hænge sammen.
Sidst, men ikke mindre betydningsfuldt får vi også en enkelt og til tider nødvendig praktisk anvisning til håndtering af de (små) børn, der hellere vil kigge ned end op, når de skal have vand hældt over panden!
Og sådan er det også med dåben …
Leise Christensens virkelighed som præst i Johanneskirken i Århus er mange dåb. Arveguldet i Folkekirken, som hun kalder dem. Og så har hun den fine evne, at hun – tilsyneladende og ved hver dåb – ser den helt konkret ind i det liv, som dåbskandidaten eller dennes familie står midt i. Man kunne uden problemer argumentere for en tale, der bygger udelukkende på de to tekstlæsninger i forbindelse med dåb. Men det ville være som at sige nej tak til en læskende drik på en varm sommerdag, fordi der sker noget, når talen læses ind i det enkelte menneskes liv og en hverdag, vi alle kender med dens Tour de France, Kinderæg, redningsveste og Sankthansaftner. Udgangspunktet i talerne er livet i alle dets facetter – endepunktet er Guds kærlighed.
Bogen kan læses på en halv dag, om man vil – og den kan med dens mange eksempler hives frem og bruges som inspirationskilde lige så længe som arveguldet i folkekirken forbliver at være dåben.
Kristina Løvenstrøm
Sognepræst i Vindinge Kirke, Nyborg Provsti
