Lars Mikael Døring

I disse dage er vi – min lille familie og jeg – ved at rykke alle teltpæle her i Århus op, pakke hjemmet sammen og ned for at flytte til præstegården Allested-Vejle; min familie er en lille trio bestående af min hustru Tine, vores hund Charley (kortform af Charlotte) og så undertegnede, som allerhelst blot vil kaldes Mikael.

Det er os ganske umuligt at forestille os, hvordan livet dér bliver, men vi kan ærligt sige, at vi glæder os. Vi glæder os til huset og haven. Vi glædes os til pladsen. Vi glæder os til at komme ud på landet og de større vidder. Og vi glæder os til at møde alle de, som bor der. Sammen håber vi på, at gøre præstegården og præstegårdshaven til et åbent, et levende og et gæstfrit sted. 

Da jeg netop er færdiguddannet fra Pastoralseminariet, og dette er mit første embede, så handler den første tid for mig langt mindre om teologi eller visioner og meget mere om nærvær og synlighed, men jeg glæder mig til at blive hele pastoratets præst med alt, hvad det indebærer og bevæge mig rundt i de tre sogne, møde mennesker, lære folk at kende, snakke med alle og tage del i det lokale liv både på hverdage og ved højtider, i al medgang og i al modgang, ved sorger og ved glæder, både i og uden for kirkerne. Jeg ser frem til at blive en del af pastoratet, en del af sognene, en del af menigheden og glæder mig til at skabe gode gudstjenester sammen med alle de, som kommer … alt dette med Ordet som en naturlig ramme.

Fritiden handler for os for en stor del om at være familie og at besøge familie og venner, som er fordelt over hele Danmark, fra Lolland til Nordsjælland, fra Østsjælland over Fyn til Vestjylland. Der er mange, vi skylder et besøg; derudover drømmer vi at tage på ture til steder, vi gerne vil have set, men vores lille trio holder særligt af at løbe eller vandre sammen og at dase og dovne sammen. 

Personligt er jeg også i fritiden en ivrig læser med en stærk hang til kaffe og musik, både på plade (så gammel er jeg) og i levende live. Desværre spiller jeg ikke selv. Men et eller andet sted, langt nede, gemt godt af vejen, har jeg en kreativ åre, som jeg forhåbentlig stadig kan trække på … i hvert fald har jeg et ønske om, at komme i gang med at digte, tegne og male igen.