Fortsæt til hovedindholdet
Glaskunst i fynske kirker
Gelsted Kirke glaskunst

Gelsted kirke
Glasmosaik og metalkomposition  

Gelsted kirke
Gelsted sogn
Middelfart provsti
Alterparti 1997
Mogens Jørgensen (1914-2007)
Gudrun Steenberg (1914- 1998)

Gelsted Kirke

Alterpartiet i Gelsted kirke består at en glasmosaik og en metalkomposition, som er udført af kunstmaleren Mogens Jørgensen og hans hustru billedhuggeren og arkitekten Gudrun Steenberg i 1997.

Glasmosaikken er indsat i det genåbnede østvindue, og foran vinduet over alterbordet er ophængt metalkompositionen ”Rosen”, der er udført i forgyldt kobber.

Glasmosaikken i østvinduet giver i samspil med metalkompositionen en særlig virkning, når solen kaster sit lys igennem mosaikken eller skinner ind ad vinduet imod syd.

Mogens Jørgensen har i sine værker arbejdet meget med rosen som symbol og dens betydning i kristendommen samt med lysets virkning i kirkerummet.

Alterudsmykningen er udført i forbindelse med en restaurering af Gelsted kirke, og Mogens Jørgensen har i den forbindelse også forestået farvesætningen af kirken.

Kilde:

Mogens Jørgensen: Genskær. Kirkeudsmykninger og tekster. 1998