På skibets nordvæg ved døren i Øster Skerninge kirken hænger Erik Heides vægkors.
Det blev indkøbt til kirken i 2003. Det er lavet af mose-eg, som kunstneren har fundet i en mose på Mors, hvor han bor.
Udformningen er simpel og diskret, men alligevel meget udtryksfuld.
Korset og manden på korset (Jesus) bliver ligesom til én figur, ét symbol, som ikke lader sig adskille. Det blanke ansigt synes at genspejle betragterens andægtige sindsstemning.