Jens Lind Andersen

Jo stærkere den binder, des friere den gør!

Sådan beskriver Grundtvig kærlighedens væsen. Det gælder både kærligheden til Gud, og kærligheden mennesker imellem. Men Grundtvigs berømte ord kan også bruges til at beskrive, hvordan jeg har det med min nye stilling som sognepræst i Vollsmose.

Jeg er nemlig en mand, der er dybt forankret i traditionen, både folkekirkens tradition og det danske folks tradition. Jeg spiser flæskesteg til jul og kogt torsk til nytår. Jeg har altid gået i kirke om søndagen, lige siden jeg var ganske lille. Hvis nogen siger: ”fjerde søndag i advent”, så siger jeg: ”Kom følg i Ånden med til Jordans færgested”. Og sådan har jeg det med de fleste søndage året rundt.

Det er nok resultatet af mine tredive år som præst rundt omkring. Mit første embede var i Dreslette og på Helnæs, to vestfynske landsogne; så har jeg været forskellige steder i København, først Timotheuskirken ved Valby Langgade Station; så Allehelgens Kirke på Amager og sidst – men ikke mindst – 10 år som indvandrerpræst ved Projekt Mødested Amager. 

Min karriere må nok karakteriseres som noget fjumrende. Jeg har forsøgt at uddanne mig i forskellige retninger: Voksenunderviser og proceskonsulent, for at nævne de vigtigste. I lange perioder har jeg ernæret mig ved kortvarige småjob: varevogn, butik, lager, lærervikar, præstevikar, postbud.

Jeg har været mange steder. Jeg har prøvet mange ting. Det kan jeg alt sammen drage nytte af i arbejdet som præst i Vollsmose. Og nu kommer vi tilbage til Grundtvig. Jeg er nemlig åben overfor andre traditioner, skikke og religioner. Jeg føler mig godt rustet til at gå i dialog og møde mange forskellige mennesker og kulturer, fordi jeg kender og elsker mine egne traditioner. Jo stærkere de binder, des friere de gør.

Jeg glæder mig til at møde de mange spændende mennesker, som venter forude efterhånden som Gud fører mig til dem eller dem til mig.

Jens Lind Andersen