Eva Lykke Jensen

Jeg skulle oprindeligt ikke have været præst. Jeg kunne ikke forestille mig at skulle bo i en præstegård. Og jeg havde da slet ikke fantasi til at tænke, at jeg ville forlade det østjyske, hvor jeg har boet hele mit liv. Men så er det jo godt, at man kan skifte standpunkt, når livet viser én i en bestemt retning.

Jeg kommer fra en forstad til Horsens, hvor jeg boede indtil jeg flyttede til Aarhus for at læse tysk med henblik på at blive gymnasielærer. Efter et par år skiftede jeg dog spor, og jeg begyndte at læse teologi, fordi jeg gerne ville være præst. Mange har spurgt mig, hvorfor jeg lige valgte teologien. Det har jeg haft svært ved at svare på, men det har altid føltes rigtigt. Så egentligt var det nok teologien, der valgte mig.

Allerede ved mit første besøg i det midtfynske var jeg klar over, at det godt kunne blive aktuelt med et standpunktsskifte – alt føltes helt rigtigt, og jeg er blevet så godt modtaget, både før og efter jeg blev ansat.

Jeg har en baggrund som kirkesanger, og jeg finder derfor ofte inspiration i salmer og sange, når jeg skal finde ord til prædikener, taler eller konfirmandundervisningen.

Konfirmandarbejdet fylder en del, både i Herringe-Gestelev og i Sdr. Nærå, hvor jeg lægger en del af min arbejdstid som bistandspræst til provsten. Arbejdet med at formidle kristendommen er noget af det, som jeg finder allermest interessant, og særligt oplever jeg, at de unge mennesker har nogle sjove vinkler på det kristne budskab, og det tvinger også mig til at gentænke min forkyndelse.

Jeg har også involveret mig i provstiets sorggruppe, fordi jeg mener, at det er ét af de områder, hvor folkekirken kan levere noget, som mange mennesker har brug for og som der ikke findes nok fora for rundt i landet; nemlig at turde have plads til de svære samtaler, de svære ord og de svære følelser.

Det er mit første embede, så jeg har stadig meget at lære, og det kan godt være svært at finde rundt i de mange kringelkroge af præsteembedet, men jeg er meget glad for at være landet netop her.