Anasia Sjøstedt-Elnef

Nu er det lige om lidt, at jeg skal indtræde i mit første embede. Det skal jeg her på smukke Fyn, som for mig og min familie er både lidt af en omvæltning – og samtidig noget af et eventyr.

Jeg er opvokset i Helsingør, hvor Tegners bronzestatuer af Hamlet og Ophelia fra stationen skuer over havnen mod Kronborg. Det var for os det tætteste Helsingør kom på at lugte af eventyr. Så min mand og jeg tog til København for at læse, i jagten på, at finde ud af, hvad livet skulle byde os. Der blev vi i 9 år. Jeg tog egentlig dertil for at læse filosofi, men endte med en kandidatgrad i teologi – og selv, om det overraskede mig, begyndte jeg på pastoralseminaret, midt i hjertet af København, at få spirende drømme om at blive landsbypræst.

 Vi var blevet forældre til en lille dreng, og med nye værdier og prioriteter, blev det tydeligt for os, at storbyen ikke havde mere at byde os. Så vi begyndte at se på landsbyer rundt omkring i landet, og endte her på Fyn. Mere specifikt i det spritnye pastorat bestående af de tre sogne Herrested, Refsvindinge og Kullerup.

Jeg ringede mest af nysgerrighed for den opslåede stilling, men allerede efter de første indledende samtaler med menighedsrådsformændene havde jeg en så god mavefornemmelse, at jeg søgte embedet, selvom jeg ikke kunne nå forbi før ansøgningsfristen. Og min mavefornemmelse holdt stik. Her fandt vi alt, hvad vi havde håbet på at finde i et landsbysogn - og mere til! Sjældendt har vi oplevet, at føle os så velkomne et nyt sted. Nu glæder min familie og jeg os til at falde ordentligt på plads og begynde næste kapitel i vores eventyr – vi glæder os til at møde jer.