Forslag til nyere høst- og skabelsessalmer
"Fra vest står blæsten ind"
Anbefalet af Anne Vilain, organist ved Sørup Kirke
Fra vest står blæsten (hojskolesangbogen.dk)
Tekst: Lisbeth Smedegaard Andersen 2013
Melodi: Erik Sommer 2013
Det er en årstids/høstsalme, som med den fineste poesi priser skaberværket!
Med fortrolige årstidsbilleder, dufte, lyde og farver, formidles vores forbundethed med naturen, årets og livets gang. De mange fine naturbilleder er intense sansninger af "skaberværket" og overgangen fra sommer til efterår. De organiske processer beskrives, noget spirer frem, noget går til grunde og noget genopstår.
De teologiske referencer er implementeret og til stede på en ganske selvfølgelig måde
Salmen er båret af en dyb taknemmelighed for skaberværket og Guds omsorg.
”Du lagde i det mindste frø”
Anbefalet af Bjørn Krog Thesbjerg, organist ved Bellinge og Brændekilde Kirker
Du lagde i det mindste frø (uvit.dk)
Tekst: Michael Nielsen 1998
Melodi: Erling Lindgren 1998
Salmevalget i forbindelse med de årlige høstgudstjenester er ofte ganske forudsigeligt, blandt andet grundet Den Danske Salmebogs begrænsede udvalg af høstsalmer. Det kan virke svært at hamle op med tre populære klassikere som Vi pløjed og vi så’de, Nu falmer skoven og Du gav mig, O Herre, en lod af din jord. Navnlig sidstnævnte udgør for mig en maggiterning for den perfekte høstsalme. Fire fine vers, hvor jeg som menneske sættes i relation til det overvældende og ubegribelige skaberværk. Jeg er betroet blot en lille lod, som jeg fuld af taknemmelighed forsøger at forvalte efter bedste evne. Meget er ude af mine hænder det vokser jo, medens vi sove - og jeg beder til at få fyldt min dag og mit liv med hæderligt, meningsfuldt virke. Hvad er da mere at sige?
Skulle jeg alligevel pege på en nyere høstsalme, så mener jeg, at Michael Nielsens Du lagde i det mindste frø fra 1998 er et godt bud på en kommende klassiker. Sproget er ligefremt og let forståeligt i et postmoderne samfund som vores. Selv det allerstørste, livets mirakel, gemmer sig i det mindste frø. Det er meget konkret og samtidig ufatteligt at tænke på.
Vi bliver fra første vers mindet om, at denne skaberproces ikke kun er tiltænkt en bestemt del af året eller livet, men foregår HELE tiden. ”Du skaber hele tiden” - uafbrudt er skabelsen i gang, hvilket vel så også må medføre, at der altid er noget at høste, uanset hvilken måned eller alder, vi befinder os i? Nuvel naturen har sin gang, og i de følgende to vers beskrives de øjensynlige og farvestrålende beviser, hvad enten det er korn, blade, blomster eller frugter.
I fjerde vers bliver vi mindet om, at al den ydre proces ræsonnerer fint med vores indre verden. Formår vi at lytte ”rigtigt ind i sjælens indre gange”? Det sætter for mig at se lys på et uudnyttet potentiale for at høste erfaringer, som er modne. Ifølge Michael Nielsen er den naturlige respons en ”takkesang for livet” med en forståelse for fællesskab om jordens ressourcer og dens gavmildhed. Det sætter os i femte vers fri til ”at vi får lov at være”. Presset løftes fra vores skuldre, og vi kan glædes i taknemmelighed over det daglige brød. Ligesom man har gjort det siden tidernes morgen...
Jeg synes, at Erling Lindgrens sangbare melodi fra samme år giver teksten de vinger, som den fortjener. Melodilinjerne kædes sammen i et logisk forløb, der bygger op til et klimaks midt i verset, hvor vi for et kort øjeblik er moduleret til dominanttonearten (ude) for derefter at lande tilbage i tonika (hjemme) igen i versets sidste linjer. Nu med mere vægt og tyngde ovenpå rejsen (helt konkret med dybere toner). Alt i alt et organisk forløb ligesom skabelsen, kunne man fristes til at konkludere!
”De dybeste lag i mit hjerte” DDS nr. 28.
Anbefalet af Inger Solveig Nissen, Sognepræst ved Bogense, Nørre Sandager, Klinte og Grindløse Kirker
De dybeste lag i mit hjerte - Den Danske Salmebog Online - Salme 28
Melodi Jens W. Petersen 1988
Tekst Jens Rosendal 1990
Dette er en af de salmer jeg holder allermest af.
Salmen beskriver så fint den følelse af længsel, som får mennesket til at søge og spørge efter målet for den længsel. Det virkelig vellykkede i salmen er den vekslen mellem spørgen og usikkerhed og så den spejling, salmens jeg finder i Adams historie – skabelsen og den hjemløshed, der følger efter tabet af paradiset.
Der er fokus på Gud Skaber og hans forhold til sin skabning, som både er mennesket og naturen. Længslen udlægges af salmedigteren som et kald fra Gud ved Hans Ånd. Menneskets selviskhed må knuses, for at kaldet kan høres på ny som et kald tilbage til menneskelivet. Kaldet ligger i ”blodet og flodernes væld” (str. 5) – billedet er naturreligiøst, men også bibelsk forankret. Mennesket er en del af hele skabningen, som vånder sig og sukker efter sin skaber, jf. Paulus (Rom 8,20-23).
Salmen bliver aldrig bastant og dogmatisk, selv om den har masser af bibelske referencer. Hele tolkningen af mennesket overfor Gud holdes åben, og Adams historie bliver ikke eksplicit, men ”de dybeste lag” i hjertet forstås som forbundet med denne historie, så den, der kender den, har muligheden for også at lade den tolke sin egen historie.
I gudstjenesten vil salmen kunne opleves som et smukt udtryk for det evighedshåb, der ligger i kristendommen, og i det stykke ligner den en gammel høst-traver som ”Nu falmer skoven”, men her slutter salmen ikke med det – den sender i stedet jeg’et ”nyskabt” tilbage til det liv, som skal leves, ”mens dagene går”. Det er det lidt overrumplende og skønne i salmen, at vi nu, i dette liv, ikke kun har evigheden og paradiset som et fjernt håb, og at skabelsen ikke er fjern og mytisk, men at vi her, midt i usikkerheden og det vaklende, skrøbelige menneskeliv, kan røres og skabes på ny.
”Nu lyser vore marker”
Anbefalet af Tine Gramm Petersen, Næsbyhoved-Broby og Allesø Kirker
Helt fra jeg var en lille pige, har noget af det, der gjorde størst indtryk på mig, når jeg sad på bagsædet af mine forældres bil, på vej ud i den danske sommer, de utallige smukke farver. Det er som om Gud har taget paletten frem, og vil give os flest mulige klare farveindtryk på en og samme gang. Og hvis du beder mig beskrive forår og sommer, så vil jeg kaste mig ud i at beskrive de gule rapsmarker, nattergalen og gøgens sang, de grønne bøgeblade – og den lethed, der instinktivt rammer hele skaberværket, når nu dagene længes og farverne bliver klare.
Min glæde var enorm, da Benedikte Brisson valgte at oversætte denne tekst fra svensk til dansk, og virkelig brede skaberværkets skønhed ud på fire vidunderlige vers. Jeg vil vove den påstand, at uanset hvor i Danmark man er, så vil man kunne blive ’ramt’ af den maleriske tekst, og den lovsang til Gud og Hans skaberværk, som salmen her er, egner sig til hele vores dejlige land.
Det er ikke længe siden, at der blev indviet et kirkerum midt ude i en skov, for der er noget helt særligt ved at være ude i naturen og opleve Guds store skaberværk.
Vil man blive klogere, skal man ind i kirken – men naturen er en glimrende ’first mover’.
Ud over at have en vidunderlig tekst, så kan melodien til denne salme også noget.
Jeg bliver i hvert fald ramt af den skønne, karakteristiske, svenske lyd der er i tonesproget.
Den er ikke fremmed for et dansk øre, og meget let at synge med på.
Så gør det – med glæde!
”Nu lyser vore marker”
Tekst: Göran Andersson, oversat af Benedikte Brisson
Melodi: Knut Grössner
1. Nu lyser vore marker
af rapsens gule duft
og engens tusind blomster
i forårsdagens luft.
Se grønne træer og havets blå
mod vore kirkemure stå,
her er nu glædens farver,
se, glædens farveskær
2. Nu synger mand og kvinde
med stemme ren og klar,
fra skov og fjord og bakker
det bruser nu til svar.
Hør fugleskrig fra strandens krat
og nattergal en forårsnat.
Her er nu glædens røster,
her er nu glædens røst.
3. Nu strømmer solens varme
mod klint og vilde hegn,
og livets vande rammer
os lunt som forårsregn.
Se svalens flugt i søndenvind,
det grønne lys i gran og lind,
her er nu glædens vinde,
her er nu glædens vind
4. O du min Gud, som skaber
et forår ved din Ånd,
led mig på livets strandbred
og hold mig i din hånd.
Hvert sandkorn her er talt af dig,
din kærlighed omslutter mig,
det er nu glædens budskab,
det er nu glædens bud.
Det er et hverdagsmirakel
Anbefalet af Simon Jylov, sognepræst i Espe, Vantinge og Hillerslev Sogne
Hoestsalme-kun-tekst.pdf (salmetunge.dk)
Tekst: Peter Fischer-Nielsen i 2022
Melodi: Kristian La Cour i 2022
Når man som jeg er opvokset på et landbrug, er der en stor genkendelighed i de gamle høstsalmer, som vi traditionelt synger til høstgudstjenesterne. Det er også selvom jeg ikke er landmand, så kender jeg dog rytmen og arbejdet i årets løb, og føler de gamle salmer også taler lidt til mig.
Men i de senere år er de kommet længere væk. I og med at der ikke er samme føling med arbejdet i marken, har jeg i den senere år næsten tænkt, at de smukke gamle høstsalmer mere er sunget af pligt, end at de siger noget direkte. I min egen menighed er der kun meget få aktive bønder, og enkle pensionerede, og selvfølgelig skal de også tilgodeses.
Men hvad med alle dem, som ikke er.
I den forbindelse faldt jeg over en helt ny salme, som er fra 2022 og skrevet af Peter Fischer-Nielsen, der er præst ved Højberg og Elsborg kirker i Viborg stift.
Han har i salmen ”Det er et hverdagsmirakel” beskrevet på smukkeste vis, hvordan det netop er et hverdagsmirakel, at der kommer brød på mit bord, selvom jeg ikke er landmand. Salmen kredser på den måde om de daglige opgaver som finder sted for mange mennesker, og salmen har samtidig tråde ud i livet som helhed og det at være en del af den kristne opdragelse.
Salmen her rammer særligt med titlen ”Det er et hverdagsmirakel” for noget jeg godt kan savne er, at vi taler de små hverdagsmirakler op. Det behøver ikke kun være store og vilde mirakler, som det sås på Jesu tid, nej det at fæstne blikke ved de små hverdagsmirakler er en gave, fordi man der som menneske og kristen mindes om, at ved at være i troen og sætte sin lid til Gud, så kan der hele tiden høstes af de gode gaver, som vor Far i himlen giver os.
”Nat med mørke”
Anbefalet af Torkil Jensen, Vester Aaby og Aastrup Sogne
For snart 20 år siden udskrev ”Åbent Landbrug Fyn” en konkurrence om en ny høstsalme. Man havde længe været opmærksom på, at den naturlige forbindelse mellem landbruget og det øvrige samfund i forbindelse med høsten i bogstaveligste forstand sang på sidste vers, og ville gerne forny sangskatten.
Sammen med komponist Birgitte Buur indsendte jeg et forslag, og vi var så heldige at vinde 3. prisen. Vinder blev sangen ”Nu hælder året mod sit fald” der efterfølgende var på visit i Højskolesangbogen (18. udgave).
Da vores sang i forvejen lå lidt i en gråzone, opstod tanken om at digte den om til en salme. Det var vigtigt ikke helt at slippe remtrækket til den høst på markerne, der trods alt er ”kernen” i en høstgudstjeneste, men samtidig var det vigtigt at lægge vægt på nogle af de emner, som der også lægges vægt på i dette projekt: En opdatering i forhold til leer og neg og høsten som en naturlig del af de fleste danskeres hverdag kombineret med fokusering på, hvad høst også er: nemlig gaver fra Gud. Uanset om vi bor på landet eller i byen og uanset om vi kender forskel på hvede og byg så spiser de fleste af brød hver dag. Og vi kan ikke undgå at følge med i klimaets indflydelse på høsten. I år er det tørken, der dominerer, for få år siden skulle vi høre om risikoen for mere regn i fremtiden.
At fokusere på skabelse er også at have tålmodighed. De vigtigste ting i livet har vi kun lille indflydelse på hastigheden af. Og det gælder blandt andet det, vi modtager på vejen fra jord til bord. Hvad enten man skæver utålmodigt til kartoffelplanterne i køkkenhaven eller håber på helbred og lykke, så kan man lære af Søren Kierkegaards lille fortælling om havet, der ville spejle himlen. Det kæmpede og kæmpede prøvede alting indtil det til sidst gav op og lå stille - som et blankt himmelsk spejl.
Vi kan jo for eksempel øve os i modtagende tålmodighed, når vi om lidt kommer til at køre bag ved et kornlæs eller en mejetærsker.
Melodien til teksten kan findes i ”Salmer og sange i skole og kirke bind 2” udgivet af Dansk Sang 2010.
Nat med mørke, dag med sol
skaberværkets høstsymbol.
Byggen bølger nedad bakken,
hveden bøjer modigt nakken;
venter på at gøre gavn:
lægge brød i vores favn.
Bonden før med leen gik;
nu betjenes hydraulik.
Husk dog et, trods kloge hjerner:
mekanik gir ingen kerner;
Kornet gror på Herrens ord;
vi kan ikke gøre spor.
Selvom dieselkraftens magt
går med høsten godt i pagt,
kan vi ikke frøet skabe,
kun vor Herre efterabe.
Himlen sender stadig regn
eller sol til vores egn
Det er gaven, som vi får,
når det går mod efterår.
Vi får hjælp af mekanikken,
men må ikke glemme skikken:
Tak din Gud for ord som lød.
Tak din Gud for høst og brød.
Torkil Jensen 2004 og 2009
Mel: Birgitte Buur 2004