Anders Kjærsig

Fra 1. november er jeg officiel ansat som sognepræst ved Skårup Kirke. Det er lidt af en drømmestilling, der svarer til min pastorale profil: Én kirke, ét menighedsråd, én menighed og én personalegruppe.

Skårup er et specielt sogn, da det er farvet af seminariet, der desværre er lukket i dag, men som har været med til at forøge Skårups kulturelle kapital. Man ser det, når man går på kirkegården. Her er der flere gravstene med titler som seminarielærer og seminarielektor.

På grund af seminariet er Skårup i dag multidansk. Her bor mange sjællænder og ikke mindst jyder. Det er nok den mest fynbo-frie zone, som findes på øen. Kirkesangeren er fra Bramming, organisten fra Esbjerg, nogle er fra Varde og Holstebro, og selv er jeg fra Vejrup, 24 km. øst for Esbjerg. Skønt jyder holder vi af både fynboerne og sjællænderne – absolut.

Jeg nåede lige at være vikarpræst i Skårup i to måneder, inden fastansættelsen var på plads. På den måde fik jeg en forsmag på, hvad stillingen indeholder og hvor stedet er. Nu glæder jeg mig til at gå ind i julen og være præst for en dejlig sammensat menighed. Ligeledes er der et utroligt godt samarbejde personalet i mellem, ligesom der er et utroligt god forhold mellem præst, personale og menighedsråd. Hvad kan man ønske sig mere?