Iben Bager Sjødahl Nielsen

Jeg plejer at sige, at præstegerningen er verdens bedste job, fordi det aldrig er ligegyldigt. Jeg tror ikke, at behovet for kirken og for at tro er blevet mindre i vores tid. Tværtimod. Vi har stadig brug for at tro på, at der findes noget, der er stærkere end os selv og bedre end os selv, som holder sammen på det hele. Vi har stadig brug for ord, der trøster os, når livet er tungt, og giver os et kærligt skub, når vi fortaber os lidt vel meget i os selv. Og vi har mere end nogen sinde behov for at tage os af hinanden og minde hinanden om, at et menneske er mere og andet end dét, han eller hun kan udrette i livet.

Det skal vi tage på os som kirke ved at være dér, hvor der er behov for os - som kirke, hvad enten det er i gudstjenesten, som samtalepartner om åndelige spørgsmål, i kristendomsformidlingen eller i det hele taget i håndsrækningen til mennesker, der har behov.

Kirken må ikke bevæge sig væk fra verden, men skal være dér, hvor der er brug for Kristendommens budskab – i ord og handling.

Jeg er glad og taknemmelig for nu at være den ene af to præster i Munkebo og glæder mig i hverdagen dér.