Kunstneren Carl Henning Aarsø blev født i 1944 i Korsør.
I perioden fra 1968-74 blev han uddannet på Staatliche Hochschule für bildende Künste i Berlin.
Carl Henning Aarsø blev boende i Berlin frem til 1982, hvor han flyttede til Lundager i nærheden af Assens. Carl Henning Aarsø arbejder i sine skulpturer meget med naturens materialer. Udover skulpturer arbejder Carl Henning Aarsø med malerier, mobiler og grafik.
C. H. Aarsø har udstillet i Danmark, Tyskland og andre Europæiske lande.
Han er medlem af Kunstsammenslutningen RIIMFAXE og Billedkunstnernes Forbund BKF.
I 1991 startede han Galleri Sulegaarden, som han stadig driver.