Kære præster i Fyens Stift
På vegne af arbejdsgruppen bag Fyens Stifts Konfirmandtræf har jeg fornøjelsen af, at sende jer indbydelsen til Konfirmandtræf 2019, der finder sted d. 29. januar, 30. januar og 31. januar i Odense. Træffet har overskriften ”Gå ud i alverden!”, og fører i løbet af aftenen konfirmanderne rundt til bispeboligen og tre kirker i Odense C, hvor de kommer til at opleve Paulus og missionsbefalingen fra mange forskellige vinkler.
Konfirmandtræf 2019 starter alle tre aftener kl. 18.00 i Domkirken og slutter samme sted ca. to timer senere. Der kan højest deltage ca. 400 konfirmander hver aften, og pladserne fordeles efter princippet ”først til mølle”. Der har tidligere været rift om pladserne, og der har måttet oprettes venteliste, så hurtig tilmelding er en fordel. Det koster ikke noget at deltage i Konfirmandtræffet, da udgifterne betales af Fyens Stift. Men for at mindske antallet af konfirmandhold, der melder afbud i sidste øjeblik og dermed optager plads for andre hold, er det vedtaget, at sogne der melder afbud eller udebliver efterfølgende faktureres 1.000 kr. pr. konfirmandhold.
Tilmelding finder sted ved at sende mail til undertegnede med følgende oplysninger:
- Hvilken dato, man ønsker at deltage
- Hvor mange konfirmandhold, der tilmeldes og hvor mange konfirmander, der er på hvert hold
- Hvilket sogn(e) man kommer fra
Spørgsmål omkring Konfirmandtræf 2019 kan rettes til undertegnede på mail eller telefon.
Venlig hilsen
Ulrik Andersen
sognepræst, Søndersø - Skamby
tlf. 28 51 39 06
E-mail: UAR@KM.DK
Find undervisningsmateriale her: