Camilla Valentinussen Hou

Hvad inspirerede dig til at blive præst?

At få lov til at beskæftige mig med de store emner i livet; Tro, håb og kærlighed. Kærlighed, når det gør allermest ondt, og kærlighed, når det gør usigelig lykkelig. Det er en gave at møde så mange forskellige mennesker gennem kirken, og det er en glæde at have kirkeåret, højtider og årstider i spil i al slags arbejde. At forkynde Guds ord om barmhjertighed, trøst, tilgivelse og kærlighed for mennesker i alle aldre og i alle stadier af livet – både på Hospice Fyn og i Veflinge sogn er meningsfuldt og berigende.

Hvilken opgave glæder du dig mest til at komme i gang med?

Jeg glæder mig allermest til at fortsætte det gode samarbejde med menighedsrådet og med personalet både i kirken og på hospice. Jeg nåede at være vikar i 11 måneder, og jeg synes, vi fik sat gang i nye og gode tiltag. Dem glæder jeg mig til, at vi sammen skal videreudvikle og videreføre.

Hvad er du særlig optaget af lige nu?

Jeg er særligt optaget af præstens kerneopgaver; gudstjeneste, undervisning, kirkelige handlinger og sjælesorg. Jeg gør også, hvad jeg kan, for at fordybe mig noget mere i mine omgivelser – både i Veflinge og i Odense.                                                  

Hvad, mener du, er folkekirkens vigtigste opgave i dag?

At være kirke dér, hvor folk har brug for den. Det være sig inde i de smukke kirkerum og ude i Guds store kirke – blandt de levende stene; folket og skæbnerne. Efter min mening skal kirken aldrig være bleg for at udvikle sig, og samtidig skal den ikke fornægte det, den kan, nemlig at være relevant uden for tid og rum og garant for, at Guds ord kan forkyndes for os, så vi forstår den verden, vi lever i og finder trøst og frimodighed i de vilkår, vi lever under.  

Hvordan vil andre beskrive dig?

Smilende, nem at tale med og humoristisk. Måske en anelse glemsom til tider.