Maj Havemann

Det er med glæde og taknemmelighed, at jeg ser frem til at være præst i Rynkeby og Revninge sogn. Jeg har med det samme følt mig vel taget imod af menighedsrådet, og det lille udsnit af byerne jeg indtil nu har nået at se, har givet mig indtryk af et dejligt sted. Jeg glæder mig meget til at flytte ind, og jeg håber, jeg må blive en del af lokalsamfundet og fællesskabet.

Mit ønske med mit embede er, at jeg må være til gavn og nytte, og at man vil føle kirken og præstegården som en del af dagligdagen og et sted med åbne døre.

Det er mit første embede, bortset fra et lille bitte vikariat på 2 måneder i Herrested, Refsvindinge og Kullerup. Der har jeg følt mig godt tilpas, men jeg var jo gæst. Jeg håber, at jeg her vil blive en del af jer, og jeg vil gøre mit bedste. Især håber jeg, at vi i fællesskab kan være en kirke med aktiviteter, der føles meningsfulde, og knytter hverdag og tro sammen. For eksempel i form af aftenskoleforløb eller fyraftensmøder med debat om aktuelle emner i en kristen kontekst. Hvad stiller vi fx op med buddet om at vende den anden kind til midt i en helt urimelig krig?

Også i forbindelse med unge, ønsker jeg at åbne for fællesskaber og samtaler, der rækker ud over den vanlige konfirmationsundervisning og dåbssamtale.

Endelig har jeg et ønske om at række ud til mennesker, der føler sig ensomme. I det hele taget ønsker jeg at være til stede, at være til gavn – deltage i livet igen, efter at jeg har siddet ved et skrivebord i 6,5 år og læst bøger om livet.

Lidt om mig selv.

Jeg er 53 år gammel, og har arbejdet i 25 år som sygeplejerske. Den røde tråd (også) i det fag har været interessen for livet og menneskers livstag med eksistensen. Jeg har primært arbejdet med alvorligt syge mennesker, og derfor fulgt med i en meget lang kæde af menneskers stød og puf og ofte overraskende store mod til at se deres liv i øjnene. Det har fra jeg var ganske ung givet dybde til mit eget liv og fyldt mig med undren over livet, døden, Gud og verden.

Jeg er mor til to voksne drenge på 22 og 24 år. Den ene bor i England, hvor han studerer psykologi, den anden bor i København, og arbejder, mens han spekulerer over, hvad han vil studere. Det er mit håb, at begge drenge måske vil studere på Fyn, det står dog fortsat hen i det uvisse præcis, hvad de vil.

Til min glæde har min mand mulighed for at flytte med. Han gik på pension sidste år efter mange års ansættelse i forsvaret. Nu glæder han sig til at engagere sig i det nye lokalsamfund. Han har mange års erfaring fra foreningsverden, primært sport, og håber på at bidrage med sit engagement.

Endelig hører også en lille sort og krøllet meget venlig og energisk hund til familien.

Til slut ønsker jeg blot at sige igen, at jeg håber, at man altid vil føle sig velkommen hos mig.

Maj Havemann