Prædiken af sognepræst Lasse Rødsgaard Lauesen Paarup kirke
Bagerbutikken på hjørnet, der altid kaldte på mig med duften af nybagt brød, findes ikke mere. Det gør de særlige kager, jeg altid skulle havde med til vores kaffe, heller ikke og skiltet med dagens avisoverskifter. Ikke engang krogen til den hund, der altid stod og gøede af mig og damen, der sagde: den ikke gør noget. Jeg er ikke engang sikker på, at døren med det skinnende messinghåndtag, der førte ind i butikken, findes.
De pæne gule kopper var stillet frem, når jeg kom. Der var altid plads til mere kaffe i dem fra en brun Melita kaffemaskine, den findes ikke mere. Det gør den sofa, hvor du sad heller ikke, faktisk findes du ikke mere, og alligevel findes du?
Jeg findes også, selvom jeg ikke fandtes i din verden den dag, da du begyndte ikke længere at kunne finde dig selv.
Så hvad findes egentlig?
Findes Kvinderne fra påskeevangeliet? Maria Magdalene, Maria, Jakobs mor og Salome, der er på vej med olie?
Kvinderne er på vej til graven med bøjede hoveder. De kigger ned, for Jesus findes heller ikke mere. Deres øjne havde set ham ride ind i byen, og de så de mange, der jublede, der nu ikke findes. De havde set ham bryde det brød, de havde bagt og gøre det til sin krop og give det til disciplene. Den kande Maria havde fyldt til dem var blevet til blod, selvom det ikke findes endnu.
Det var først næste dag blodet fandtes, det blod der nu ikke findes mere og alligevel findes.
Sorgen findes i hvert fald og får deres blik til at søge mod jorden, for hvor i verden findes det, der ikke findes mere?
Kirkegårdsjorden findes, og stenen med bogstaver, som du ikke ville have brudt dig om, findes. Bogstaverne fortæller verden med guld, hvem du var, men som du var, findes ikke mere. Du findes et sted i plænen, men jeg ved ikke, hvordan jeg skal finde dig, når du ikke findes. Du findes måske under stenen, men finder jeg dig under den, hvis jeg vælter stenen? Findes der overhovedet én, der kan vælte sådan en sten bort, så vi finder hinanden igen?
Kvindernes bøjede hoveder findes ikke mere, deres sorg findes heller ikke mere i verden. De har taget olie med for at salve dig og gøre det, andre har gjort ved dig, færdigt. De ved, du ikke findes mere, og alligevel vil de finde dig, hvis bare de kan få nogen til at åbne din grav. Da de løfter øjnene, sker det underlige, at nogen har væltet stenen fra graven. Noget må findes, der kan vælte så stor en sten i verden. Er der nogen, der er sluppet ind, eller er du sluppet ud til os andre igen? Er det nu det findes, det der ikke findes? At du findes i verden hos os igen?
De går derind, og pludselig findes en engel, der siger, at Du findes, men ikke findes der, hvor de har lagt dig. Du er der, hvor du selv vil være. Der hvor du fandt dine disciple. Du findes, for Gud har vagt dig til live igen. Døden findes, men nu findes opstandelsen også, for du er væk, stået op gået ud til os andre igen. Gået hjem dertil, hvor det hele begyndte og var godt, der hvor det hele findes igen i Gallilæa.
Opstandelsen findes i høj grad, når jeg står ved den grav, hvor du findes og alligevel ikke findes. Kvinderne skal fortælle til alle dem, der pludselig ikke fandtes, da de fangede dig. Disciplene og Peter, at Jesus findes og er gået i forvejen for dem og vil mødes med dem igen i Galilæa, som han har sagt.
Tilgivelsen findes altså også på den anden side af døden og i livet, for Jesus fandt dem, selvom de løb deres vej. De blev væk fra hinanden i Gethsemane have, men nu finder de hinanden igen.
Kvinderne løber afsted med frygt, men de siger ikke noget til nogen. Alligevel findes de og den opstandelse, der er en stor del af alt det, der findes, selvom det ikke findes mere. For ordene om, at han findes et sted derude, finder også mig, når jeg står med jord på mine sko i den verden, hvor du ikke findes mere.
Det meste af det, der findes, findes jo ikke mere. Er jeg den eneste, der kan være i tvivl om, om jeg overhovedet findes, hvis alt det, der ikke findes, ikke findes?
Kvinden findes ikke mere, men ordene om, at de ikke siger det til nogen, findes. På den måde finder opstandelsen os alligevel som en hemmelighed mellem os om, at alt det, der ikke findes, faktisk stadig findes.
Du findes ikke i din grav, i stedet findes du alle andre steder. Du findes i deres verden og i vores verden og din krop og blod findes i det brød, som Maria bagte og i det brød, som er på alteret bag mig. Og du findes I den kirke, hvor vi findes sammen med alt det, der ikke findes mere.
Derfor er jeg kommet i dag, fordi jeg er på vej til at finde dig, møde dig igen, som du selv har sagt det til mig, at du findes, og at vi skal findes i alt det, der ikke findes mere.
Derfor glædelig Påske
Amen
