Anna Andersen

Hvad inspirerede dig til at blive præst?

Det er i høj grad skønlitteratur, der har inspireret mig til præstearbejdet, da min egen religiøsitet blev vækket herigennem. I skønlitteraturen mødte jeg fortællinger, der malende leger med de store eksistentielle spørgsmål om liv, død, mening og meningsløshed. Kristendommen dukkede da op, ikke med svar på de mange spørgsmål, jeg havde, men med flere, spændende spørgsmål. Og med en besynderlig trøst, der er svær at sætte ord på. Den trøst ønsker jeg, for så vidt det er mig muligt, at videreformidle.

Hvilken opgave glæder du dig mest til at komme i gang med?

Jeg glæder mig mest af alt til at tale med menneskene i sognene. At lære sognebørnene at kende, samt den lokale kultur og de lokale historier. Jeg glæder mig til stille og roligt at mærke, hvad det er for et sted, jeg er landet.

Hvad er du særlig optaget af lige nu?

Lige nu er jeg særligt optaget af at bygge et hjem op fra bunden. Jeg har i de sidste fem år boet på et 10 kvm værelse i et kollektiv på Frederiksberg. Jeg skal derfor have anskaffet mig møbler, køkkengrej, værktøj osv. Det er en speciel overgang, og jeg skal vænne mig til den nye tilværelse.

Hvad mener du er folkekirkens vigtigste opgave i dag?

Folkekirkens vigtigste opgave i dag er at være en fast klippe i et samfund, der hele tiden forandrer sig. Dermed ikke sagt at Folkekirken ikke skal rykke sig, for det skal den selvfølgelig. Men ikke i samme hastighed som samfundet. Kirken er et gammelt hus. Og det står så smukt på gamle, tidløse og eviggyldige ord. Folkekirken skal være en klippe, man kan læne sig op ad, samtidig med at den skal møde mennesker, der hvor de er.

Hvordan vil andre beskrive dig?

Det kommer an på hvem, du spørger. Jeg tilpasser mig ofte den, jeg taler med. Nogle vil jeg tro, ville beskrive mig som rolig og eftertænksom. Andre ville beskrive mig som legende og som en spasmager.