Ellen Refsgaard Jensen

Ønsket om at blive præst har fulgt mig, fra jeg var helt lille, og det har nok altid ligget i kortene, at det var den vej, jeg skulle gå. Jeg er vokset op i Nørre Broby præstegård, hvor min far var sognepræst og provst - min mor var i 30 år hospitalspræst på Odense Universitetshospital. Som ung valgte jeg imidlertid at uddanne mig til sygeplejerske og tog sidenhen en kandidateksamen i sygepleje fra Syddansk Universitet med speciale i eksistentiel/åndelig omsorg. Præstedrømmen slap dog aldrig sit tag i mig, og da muligheden for §1a-uddannelsen bød sig i 2021, søgte jeg ind og blev optaget på Aarhus Universitet. Jeg er dermed blevet præst ad lidt omveje, men omvejene har været berigende, og måske kan man sige, at de har givet mig en yderligere prisme at se teologien igennem.

Det er mit mål at være en synlig og nærværende præst i det brede og bærende fællesskab. Jeg håber at kunne bidrage til vedkommende og trøsterige gudstjenester og til at tage godt imod dem, der finder vej til kirken i livets overgange - og i alle andre sammenhænge. Samtidig er det mit ønske som præst at komme ud i sognet. Dér, hvor mennesker lever og færdes.  
Jeg vil vægte sjælesorg højt, og jeg ser med stor ydmyghed på den særlige opgave, det er som præst og menneske at være i det ægte nærvær. Troen og teologien møder mig hver dag - ikke som afsluttede svar, men som en levende samtale. Det er i mødet med menigheden - i tilværelsens store og små øjeblikke - at jeg tror, præstegerningen for alvor får sin betydning.

Privat er jeg gift med Pavel, der er organist ved Dyrup Kirke. Sammen har vi Christian og Johannes på henholdsvis 16 og 13 år. 

Jeg glæder mig meget til at begynde det nye kapitel i mit liv som sognepræst!