Helle Park Thorsen Halse

Hvad lavede du, før du blev ansat i stillingen?

”Tjener fra Vejle, skal tjene i Vejgaard” skrev Nordjyske, da jeg fik mit første embede som sognepræst for 11 år siden. Det var et helt fantastisk sted, kolleger og menighed, men da ham der skulle blive min mand boede og arbejde i København søgte jeg mod hovedstaden. Der var jeg så heldig at få embede i Frederiksberg Kirke og Slotskirke, hvor jeg var i små syv år. Det var om muligt mere fantastisk, og jeg kunne ikke forestille mig en eneste grund til at skulle derfra. Indtil jeg fik børn. Min mand er Fynbo og det er ud fra et ønske om at komme tættere på vores familie, at vi har rykket rødderne op, gravet æbletræet, vi fik i bryllupsgave, op for at plante det her i den fynske muld. Derfor er det en stor glæde efter et skønt år som vikar i Vor Frue Kirke, Svendborg, at skulle starte i Vissenbjerg og nu kunne sætte rødder der. Det er jeg ikke i tvivl om (også) bliver fantastisk!  

Hvad inspirerede dig til at blive præst?

En stor nysgerrighed på mennesker og vores væren i verden. Jeg er opvokset i et kulturkristent hjem, hvor kirkegang hørte til sjældenhederne, men jeg har altid været interesseret i store spørgsmål og store fortællinger. Endvidere religion, historie, litteratur og kunst - alt sammen områder der fortæller noget om vi mennesker og også udtrykker en iboende længsel efter ”noget”. Med tiden blev det tydeligt for mig, at det ”noget” var Gud.

Hvilken opgave glæder du dig mest til at komme i gang med?

At sondere terrænet. Lære stedet, kolleger og menigheden at kende og sammen med dem pleje det værende og sætte nye frø i jorden og på den måde forsøge at få gudstjeneste- og menighedsliv til at blomstre. 

Hvad er du særlig optaget af lige nu?

At plante. Både træer, buske og blomster, men mest af alt håb. 

Og så er jeg optaget af at arbejde med forkyndelsens sprog. Herunder det liturgiske og musikalske.

Hvad mener du er folkekirkens vigtigste opgave i dag?

At vække håb og tilbyde et rum og en ramme at forstå os selv og vores liv i – at vi er sat i en sammenhæng med vores skaber, med vores medmennesker og hele skaberværket. Kort sagt, at forkynde Guds grænseløse kærlighed med den frisættelse og det ansvar det medfører.

Hvordan vil andre beskrive dig?

Det må I spørge dem om.