Fortsæt til hovedindholdet

Modtagelse af ny præst

Bjarke Lynning Nielsen kom til Bregninge Sogn som ny præst i efteråret 2022. Vi har spurgt formanden for menighedsrådet, Charlotte Troensegaard, hvilke overvejelser der gik forud for ansættelsen.

Menighedsrådsformand Charlotte Troensegaard

Menighedsrådsformand Charlotte Troensegaard

Hvad var vigtigt, da I skulle vælge ny præst?

Det er vigtigt at føle, at man ”taler samme sprog”, er på bølgelængde og sætter pris på samme værdier. Fremtoning, førstehåndsindtryk og den gode samtale er værdifuldt.

Hvad var udslagsgivende?

Det har jeg sådan set svaret på under pkt. 1,

Hvis menighedsrådet mener, at det er den rigtige kandidat, vil menigheden sikkert gøre det samme.

Hvordan var det at få ny præst?

Det var faktisk nemt. Vores præst virkede meget rolig og rutineret, selvom det var første embede, så vi var meget trygge ved ham fra start. Og nok så vigtigt, han var klar over, at han havde vores fulde opbakning.

Hvad kan man forvente af menighedsrådet?

Menighedsrådet skal være positive og imødekommende og ikke sætte større projekter i søen, end præsten kan følge med og ikke føle sig stresset.

Hvad skal den nye præst gøre for et godt samarbejde?

Det gode samarbejde kendes ved, at man vil det fra begge sider og er villig til kompromis.

Den nye præst skal naturligvis også ”stikke en finger i jorden” og fornemme stedets atmosfære, ikke at han/ hun ikke må have nye ideer, men de skal komme pø om pø, til fælles glæde.