Fra 2020 – som nærved og næsten blev en genåbning af kirkerne! Men ikke alligevel!
Evangelielæsning:
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:
Så kom festen for genindvielsen af templet i Jerusalem; det var vinter, og Jesus gik rundt på tempelpladsen, i Salomos Søjlegang. Da slog jøderne ring omkring ham og spurgte: »Hvor længe vil du holde os hen? Hvis du er Kristus, så sig os det ligeud.« Jesus svarede dem: »Jeg har sagt det til jer, og I tror det ikke. De gerninger, jeg gør i min faders navn, de vidner om mig. Men I tror ikke, fordi I ikke hører til mine får. Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd. Det, min fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan rive det ud af min faders hånd. Jeg og Faderen er ét.«
Prædiken
Et særkende ved Sankt Hans Kirke er den her udvendige prædikestol!
Efter al sandsynlighed har den været brugt på samme måde som de små luer, man kan finde rundt om i gamle landsbykirker, hvor man har kunnet række nadveren ud til fx spedalske udenfor kirken. Her i Sankt Hans har man så kunnet prædike til en forsamling, som af forskellige grunde ikke kunne eller måtte komme i kirke!
Så hvad er mere oplagt end at bruge den netop i denne tid?
Det havde jo ellers været en flot dag i dag at tage kirken i brug igen efter nedlukningen: ”Festen for genindvielsen af templet i Jerusalem”, hørte vi lige! Festen for genåbningen af folkekirken!! Åh sikken en fest, vi skal have, når vi til sin tid genåbner kirkerne og igen samles i samme rum til gudstjeneste!
Men Jesus lægger op til en fest og glæde i dit liv – Corona eller ej, nedlukning eller ej. Jesus lukker op! Lukker op til et liv, som ingen begrænsninger har, og som ingen eller intet kan få bugt med.
Til alle os, som står udenfor kirken lige nu, siger Jesus: Kom ind! Kom ind til mig. Det er hos mig, du hører hjemme!
Det lyder sådan her: ”Det, min fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan rive det ud af min hånd!”
Det er dig, han taler om!
Han taler om sine får! I teksten, vi hørte læst inde fra kirken, hørte vi om to grupper mennesker: De jøder, der slog ring om Jesus, og som med Jesu ord ikke troede ham, fordi de ikke hørte til hans får. Og så på den anden side hans får. Det er dem, som hører hans røst, som er kendt af ham og som følger ham.
Til dem lyder det: ”jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd.”
Og som vi hørte før: ”Det min fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan rive det ud af min hånd!”
Større end alt andet!
Det er dig, som lytter til Jesus, som er kendt af Jesus, som kender Jesus og følger Jesus.
Det er dig, som kan føle dig både lille, alene, udenfor, bange, utryg og forvirret. Du er større end alt andet – for Gud! Og ingen kan rive dig ud af hans hånd!
Så vi har ret til at sige:
Vi er IKKE udenfor Guds kirke, når vi har Jesus med i vores liv. Så er du indenfor! Så ER du i kirke!
Festen for genindvielsen af templet er den fest, som kaldes Hannuka. Den ligger omkring vores jul og er en lysfest. Mest kendt er nok den otte-armede lysestage. Altså en syvarmet med en ekstra arm på, som skulle give lys til de øvrige syv lys.
Men fejrer lysets komme - efter en tid, hvor det jødiske tempel på det skammeligste havde været plyndret og forhånet af den syriske konge Antiokus Epifanes. I år 165 f. Kr. kunne man så endelig fejre genindvielsen af templet – af Guds hus.
Det kan godt være, vi er glade for vores kirke her i centrum af Odense. Men vi kan dårligt forestille os den fest, der har været, da man som jøde igen kunne få lov at træde ind på tempelpladsen og tilbede Gud. Det har været som at få sin gud tilbage – hele sit livsgrundlag!
I det lys forstår man godt, der var stærke reaktioner, da Jesus sagde disse ord:
»Riv dette tempel ned, og jeg vil rejse det igen på tre dage.« Da sagde jøderne: »Dette tempel er der bygget på i 46 år, og så vil du rejse det igen på tre dage?« Men det tempel, han talte om, var hans legeme (Joh 2:19–21)
Dette lille historiske blik for at pege på, hvor Jesus viser hen, når det handler om at høre til et sted, når det handler om at være indenfor, når det handler om at være i Guds nærhed, i hans kirke, under Guds vingers skygge.
Når den smukkeste af de hellige bygninger, templet med en koncentration af Guds nærhed, når de mest faste holdepunkter i vores liv bliver brudt ned, så oprejser Gud DET tempel, som HAN har behag i. Så oprejser han Jesus fra de døde som den favn af nåde, fred og tilgivelse, der lukker op for enhver, som vi høre ham, kende ham og følge ham!
Følger du Jesus, så er du aldrig lukket ude fra Guds kirke! Så er du indenfor – med alt, hvad du har med dig af bekymringer og byrder.
Vi fejrer ikke først lysets komme, når kirken åbner igen.
Vi fejrer, at Jesus er verdens lys – selv midt i mørket. At selv, når vi er lukket ude fra kirken, lukker Jesus i evighed op for os.
”Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd. Det, min fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan rive det ud af min faders hånd.”
Amen.
