Lotte Zarlang. blev præst i Søndersø Skamby den 1. maj 2022
Mit liv som præst i Skamby og Søndersø pastorat
Tekst: Lotte Zarlang, sognepræst
"Når jeg går på gaden i Søndersø, er der ofte nogle børn, der spørger mig: ”Er du ikke den nye præst?”, ”Hvordan får du den hvide krave på?” og ”Har du set en død?”. Det er så skønt med deres frimodighed. På fredag holder vi Natkirke i Søndersø kirke. Her er det muligt at komme og gå, som man har lyst, og man kan møde mig og stille andre frimodige spørgsmål."
Således indledte jeg et opslag på Søndersøs lokale Facebookside. Da det endelig blev fredag og Natkirke væltede det, til min store overraskelse, ind med folk. Så mange at mit menighedsråd måtte skynde sig hen i Brugsen for at købe mere kaffe. Kirken var fyldt med mennesker, og de gik ikke ud og ind af kirken, som det var blevet mig fortalt. De blev siddende i 3 timer for at høre musik og oplæsning af digte. Det blev en uforglemmelig aften.
Da jeg startede som præst på Fyn, havde jeg nok forestillet mig, at kirkegangen og brugen af kirken på landet var i et meget mindre målestoksforhold end i de store byer, men jeg tog fejl. Når jeg ser på indbyggertallet kontra antallet af folk i kirken, så er andelen af kirkegængere langt større, end jeg havde forventet. Jeg er så heldig at være både præst i Søndersø og Skamby kirker. Selvom byerne ligger tæt op af hinanden, er der en kolossal forskel i hvorledes kirkegængerene anvender kirkerne, og kirkegængerne er meget loyale overfor deres lokale kirke. Det har derfor været vigtigt for mig at lære menigheden i begge byer at kende i mit første år som præst.
I en podcast hørte jeg, at præstens opgave er at styrke befolkningens åndelige robusthed; at hjælpe dem med deres resiliens ved at give dem et håb og noget at holde i. Jeg må indrømme, at det er kommet bag på mig, hvilken rolle jeg har fået i lokalsamfundet ved blot at have fået titlen præst. I løbet af mit første år som præst har jeg brugt det meste af min tid på sjælesorgssamtaler, og jeg har allerede været i over 60 hjem. Den tillid, sårbarhed og åbenhjertighed jeg har mødt, har til tider overvældet mig, på en positiv måde. Det betyder også, at jeg har fået en stor viden om menigheden på meget kort tid, som jeg har skullet vænne mig til at håndtere. At skulle håndtere viden om personer under tavshedspligt kan være lidt ensomt, og jeg har mødt flere mennesker, hvis skæbner der har berørt mig dybt. Samtidig har jeg også fået utallige fortællinger om deres største glæder og skønneste kærlighedshistorier.
Livet som præst er for mig meget alsidigt, og der er aldrig nogle dage, der er ens. Min kalender er altid spækket med spændende og udfordrende opgaver. Når jeg en enkelt gang ser i kalenderen og tænker i næste uge er der lidt luft til at få læst lidt litteratur eller til at få ordnet haven, så vælter det ind med bisættelser eller begravelser. Så tænker jeg, når jeg ser ud over min have…det er også smukt med biodiversitet.
