Almindelige spørgsmål
- og svarene

Tidligere blev der lagt stor vægt på, at præstens familie blev præsenteret for menighedsrådet.

Sådan er det ikke helt mere. De fleste menighedsråd forventer ikke, at ægtefællen har en aktiv rolle i præstens arbejde. Man kan evt. spørge hvad menighedrådet foretrækker, når man aftaler et besigtigelsesbesøg.

Når det er sagt, er det da naturligvis en god ide, at ægtefælle og børn får mulighed for at se det sted, hvor man søger. De skal jo typisk flytte til en ny egn, en ny skole og finde mulighed for beskæftigelse.

Ansøgninger fra kandidater, der ikke kom i betragtning gemmes ikke.

Når menighedsrådet har udvalgt et antal kandidater til prøveprædiken arrangerer provsten gudstjenester, hvor de udvalgte ansøgere skal prædike. Det vil typisk være ved en aftengudstjeneste, sjældnere ved en planlagt gudstjeneste.  Der prøveprædikes altid i en anden kirke end der, hvor man søger embede.

Som nyuddannet præst ansættes man som tjenestemand i løngruppe 1 på 1. løntrin. Basislønnen her er på kr. 285.240,00 i årligt grundbeløb pr. 31.03.2012. Dette svarer til kr. 27.462,42 pr. måned i nutidskroner pr. 1. april 2023. Der er tilknytte et rådighedstillæg til stillingerne. Dette gives for at være forpligtiget til at afløse kollegaer i provstiet ved fravær. Rådighedstillægget er på kr. 43.000,00 i årligt grundbeløb pr. 31.03.2012. Dette svarer til kr. 4.139,96 pr. måned i nutidskroner pr. 1. april 2023. Der er i alt 4 løntrin i løngruppe 1, og man indplaceres og rykker op i forhold til anciennitet.  

Sker ansættelsen som overenskomstansat sognepræst er der ligeledes 4 løntrin, og  aflønningen følger ovenstående. Dog er der tilknyttet et præstetillæg til en overenskomstansættelse, dette er på kr. 11.100,00 i årligt grundbeløb pr. 31.03.2012, svarende til kr. 1.068,69 pr. måned i nutidskroner pr. 1. april 2023.

Er der særlige forhold ved en stilling – eksempelvis en ekstra stor arbejdsbyrde – så vil det fremgå af stillingsopslaget, hvis der er tilknyttet tillæg i denne forbindelse.

Basislønningerne og centrale tillæg er pensionsgivende.

Enkelte stillinger er klassificeret i løngruppe 2, dette vil fremgå af stillingsopslaget. Aflønning i løngruppe 2 forudsætter en vis anciennitet, samt at man har afsluttet den obligatoriske efteruddannelse.

Læs mere om løntrin, tillæg og pension og forskellen på tjenstemandsansættelse og overenskomstansættelse på Præsteforeningens hjemmeside. https://praesteforening.dk/raadgivning/loen/

Som udgangspunkt skal man have gennemført efteruddannelsen. før der kan ske indplacering i løngruppe 2.

Efter udnævnelsen fra Kirkeministeriet og inden ordinationen skal der afholdes en såkaldt bispeeksamen. Den består typisk af nogle opgaver, der besvares skriftligt forud – herunder altid en prædiken, der som oftest også er prædikenen til indsættelsessøndagen i sognet. På dagen for bispeeksamen samtaler biskoppen og kandidaten så om besvarelserne. Biskoppen lægger vægt på fagligheden, men ikke mindst på den vejledning i præstegerningen, der kan ligge i denne samtale. Man kan altså ikke som sådan dumpe, men måske godt få lov til at ”forbedre” en prædiken mere, hvis biskoppen skønner, at der er grund til det.

I opslaget står der tit ”boligbidraget nyvurderes” ved ansættelsen. Nyvurderingen og fastsættelsen sker i et samspil mellem stift og Den danske Præsteforening. Reglen er, at huslejen ikke kan overstige 15 % af grundlønnen. Det skal tilføjes, at det er ganske få steder i Fyens Stift, hvor huslejen rammer 15%’s- loftet. Udover huslejen kommer udgifter til varme. De kan enten afregnes som et fast bidrag, hvor en bestemt sats maksimalt kan beregnes af 150 m2

En anden mulighed er at betale det faktiske forbrug og derefter få refusion af menighedsrådet for de tjenstlige lokaler. Det vil være forskelligt, hvad der bedst kan betale sig, men her får man kyndig vejledning i de enkelte tilfælde.

Der fastsættes også et fast beløb for el, mensvandafgift beregnes af det faktiske forbrug med refusion for de tjenstlige lokaler.

Læs evt. mere om reglerne for tjenesteboliger i boligcirkulæret.

I forbindelse med ansættelsen sørger din provst for, at du får tilknyttet en mentor. Det kan være en præst i provstiet, der er særligt uddannet som vejleder, og/eller har erfaring fra tidligere mentorforløb. Hvis du er blevet ansat som funktionspræst (f.eks. sygehus- eller fængselspræst) vil du endvidere få tilknyttet en mentor med særligt kendskab inden for disse områder. 

Uddannelseskonsulenten indplacerer dig i en introduktionsplan, der indeholder de punkter, du skal igennem i dit introduktionsforløb. Vi bruger her i Fyens Stift den udvidede introduktionsplan. Menighedsrådet får også et eksemplar af denne plan og kan her se, hvornår du skal på kursus og i det hele taget, hvordan du skal efteruddannes. Det fremgår heraf, at du ikke kan være præst på fuld tid i de første 20 måneder af din ansættelse, men der vil altid være brug for dialog omkring det, da introduktionsplanen i sig selv ikke lægger op til egentlige fridage o. lign. Hvis du får brug for det, vil såvel provst som uddannelseskonsulent være behjælpelig.

Fyens Stift har en trivselspolitik, der tager hånd om en lang række af de udfordringer, der kan tappe kræfterne. Det hedder om politikkens formål:

Formålet med trivselspolitikken er at skabe gode rammer for arbejdet med kirkens kerneopgaver via tydelighed om værdier, holdninger, kultur, politikker og konkrete værktøjer. Man kan læse om hele trivselspolitikken her

Det er lidt forskelligt.  Hvis man begynder i et vikariat kan det være, man i første omgang får lov til at låne en præstekjole i stiftets ”lager”. Ansættes man i en fast stilling, får man efter rekvisition sin egen præstekjole. Firmaet ”Atelier 2000” i Sønderborg tager mål og man får en kjole, der er skræddersyet. Kjolen skal i udgangspunktet holde i 8 år (brugsterminen) inden man kan få en ny. Dog kan førstegangsansatte få præstekjole nr. 2 efter 4 år mod at den tredje præstekjole så først kan anskaffes efter 16 års ansættelse.

Præstekjolen leveres med leveres med 2 kraver, 1 kravenål og 2 par poignetter.

Præsten skal selv vedligeholde tjenestedragten. Udgifterne til vedligeholdelsen betales af menighedrådet.

Læs mere om reglerne om præstekjoler her

Forud for alle stillingsopslag i Fyens Stift holder biskoppen et profilmøde med de involverede menighedsråd for at holde ønsker og visioner op mod muligheder. Dette gøres ikke mindst for at minimere frustrationer og misforståelser omkring forventninger og tydeliggørelse af sognenes retningspræg.

Der er altid udfordringer i at fordele præstestillinger i forhold til at folk for eksempel flytter fra land til by. Der gøres i Fyens Stift store anstrengelser i samarbejde mellem biskop, provster og menighedsråd for at skabe så rimelige stillinger som muligt. Derefter holdes der øje med, hvordan det går. Der vil også i de fleste tilfælde, hvor præster skal arbejde sammen i teams være udarbejdet et regulativ, der forsøger at tage højde for områder, hvor der er risiko for, at det kan brænde på.