Jendre Andreas Nørby Fyhn

Fyhn til Fyn. Det er ikke kun fordi det rimer, at det giver god mening. Fra første november er jeg ansat som sognepræst i Ollerup-Kirkeby Pastorat, og jeg glæder mig til at være præst i de to skønne landsogne med hvert deres velfungerende menighedsråd og dygtige personale – i det naturskønne område, det aktive lokalmiljø, tæt på Svendborg. Der er mange gode grunde til at søge til Fyn. Både som sognepræst og som familie.

Jeg kommer fra et embede i Skanderborg sogn, hvor jeg har været ansat de sidste fire år. Her har jeg særligt haft ansvar for børne- og familieområdet, og derudover har jeg blandt andet været tilknyttet en beboercafe i området, hvor min stilling også fik en diakonal vinkel, samt stået for månedlige meditationer og mødet med åndeligt søgende. I alt har jeg været sognepræst i syv år, og jeg har mange forskellige erfaringer med at være kirke og præst med mig i bagagen.

Jeg er optaget af de nære relationer, den levende forkyndelse og det inddragende fællesskab. Kirke er noget, vi er og bærer sammen, og det er et fællesskab, hvor ingen kan undværes. Jeg holder gerne særgudstjenester, som for nogle kan være en ny indgangsdør til kirken. Men det er altid med perspektiv til søndagens gudstjeneste, som forbinder os med kristne ud over hele jorden og ned gennem tiderne tilbage til de første kristne. Jeg er optaget af balancen mellem tradition og fornyelse, hvor vi på samme tid lader rødderne strække sig dybt ned mod kilderne, samtidig med at vi også sætter frø og tør lade det nye spire frem og strække sig op mod himlen. Og så er jeg optaget af, hvordan flere kan blive inddraget, så kirke bliver noget, vi gør og er sammen, og hvor vi sammen når ud i alle ender af sognene.

Vi er en familie på fire, som flytter ind i den smukke præstegård, og vi glæder os til at udforske området, både det lokale liv, de kulturelle tilbud og den skønne natur.

Jeg holder meget af at gå lange ture, læse en god bog og dyrke min teologiske faglighed, men først og fremmest holder jeg af at bruge tid sammen med min familie og dyrke det store i de små oplevelser, når vi deler dem med hinanden.