Af Hanne Uhre Hansen, Religionspædagogisk konsulent og teologisk medarbejder i Fyens Stift
Siden marts 2020 har corona-pandemien præget forholdene for det fælles såvel som for den enkelte. Heller ikke Folkekirken har været forskånet. Alligevel har det hele tiden været muligt at få sit barn døbt i kirken. Dåben har været en mulighed om end mange sogne har måttet tilbyde dåben under andre vilkår end den traditionelle, nemlig dåb i højmessen. Rundt omkring i sognene har man således skabt løsninger og gjort sig erfaringer, som er værd at kigge nærmere på.
Mange har gjort sig den erfaring, at nedlukningen i foråret skabte en stilstand i dåbsfrekvensen, som i efteråret blev fulgt af et efterslæb af dåb, der betød mange ekstra dåbstjenester i sognekirkerne. Det samme ser ud til at være gældende nu – i hvert fald stilstanden – hvorfor efterslæbet må formodes at komme, når samfundet igen åbnes op.
Dog er der også sogne, hvor man i stigende grad oplever at dåben ikke bare udskydes, men udelades og barnet navngives i stedet. Og hvordan følger vi så op på det; lokalt såvel som på stiftsplan?
Dem der ved det bedst, er dem der arbejder med det ude i sognene. Derfor sendte jeg i slutningen af januar en mail ud til 25 kolleger nogenlunde spredt ud over stiftet; En mail hvori jeg bad dem om dels at videregive de erfaringer, de havde gjort sig i sognet omkring dåb i en coronatid, og dels at videregive gode ideer til hvordan man kan tage hånd om enten de mange dåb, man forventer til efteråret, eller de manglende dåb corona har medført.
Det har naurligt nok vist sig, at der er lokale forskelle. Erfaringerne er ikke ens fra sogn til sogn. Alligevel er der meget, der går igen:
- Færre anmeldelser under nedlukning i foråret og nu igen her i vinteren.
- En større samling af dåb, da samfundet åbnede op sidst på sommeren og først i efteråret 2020.
- Flere navngivninger
- Særskilte dåbsgudstjenester, dvs. dåb uden for højmessen.
Ideerne til, hvordan man kan imødekomme manglende eller mange dåb nu såvel som på den anden side af corona-nedlukningen, er også forskellige alt efter vilkår og udfordringer. Her nævnes bl.a.:
- Kommunikation; oplysning via sociale medier, hjemmeside og kirkeblad. Herunder også informationsvideoer og breve udsendt til forældre, der ikke har døbt deres barn, hvor mindst én af dem er medlem af folkekirken.
- Fortsat tilbud om særskilt dåb
- Dåb i forbindelse med børnegudstjenester
- Dåbsdage med fokus på dåb
- Drop-in dåb
Nedenfor har jeg samlet repræsentative udsnit af de tilbagemeldinger, jeg har fået.
ERFARINGER:
Ulrik Andersen, Søndersø og Skamby Sogne
Konkret har jeg her hos mig oplevet mange familier, der ”bare” har navngivet barnet. Også familier, som helt sikkert ville have kommet i kirke til dåb, hvis verden havde været ”normal”. I foråret frustrerede de mange aflysninger og manglende dåb mig voldsomt, så inspireret af en kollega fra Sjælland, skrev jeg det vedhæftede brev og sendte det til de forældre i mine sogne, som havde børn i alderen 0 – 6 måneder, hvor barnet ikke var blevet døbt og den ene eller begge forældre er medlemmer af Folkekirken. Det resulterede i et par henvendelser vedrørende dåb og et par børn, der blev døbt. Jeg skrev også om det i kirkebladet og på kirkens Facebook-side.
Kristina Løvenstrøm, Vindinge Sogn
Jeg har i højere grad end tidligere, hvor vi nærmest kun har haft dåb om søndagen i højmessen, åbnet op for dåb på alternative tidspunkter – sådan at flest mulige selvvalgte gæster har kunnet deltage ved dåben. Den omstændighed, er der taget godt imod. Ved særlige dåbsgudstjenester har man kunnet invitere det meste af familien med og har ikke skullet tænke på, at der også var kirkegængere i kirken.
Ina Balle Aagaard, Agedrup sogn
Når vi har afholdt dåb i kirken til højmesse om søndagen, har vi på forhånd informeret om det i vores ugentlige nyhedsbrev, så har de faste kirkegængere og konfirmander været informeret i forhold til antallet af de færre pladser i kirken. Vi har desuden tilbudt flere dåbsgudstjenester før og efter højmessen med én dåb pr. gudstjeneste. Flere har været glade for den intimitet de har oplevet: De har nydt den luksus, at være familien ”alene” og har haft større indflydelse på dåbsgudstjenesten i forhold til salmevalg og placering i kirken.
Niels Brostrøm Overgaard, Vester Skerninge-Ulbølle-Hundstrup Pastorat
Det hører efterhånden til en sjældenhed, at vi har dåb, og det bekymrer mig en del. Jeg tror de fleste først tænker, at de blot udskyder dåbsdagen til når coronaen engang er væk, men jeg frygter at de, når der nu går så lang tid inden vi bliver fri for corona-restriktionerne vælger dåben fra, fordi børnene bliver ”for gamle” ud fra f.eks. en idé om, at børn ikke må være vokset ud af familiens dåbskjole eller være over 1 år gamle ved dåben.
Vores erfaringer her hos os fra tiden efter marts til nu er blot, at vi i stedet for dåb under søndagens gudstjeneste har måtte lægge gudstjenester med dåb på lørdage – af hensyn til pladsbegrænsning i kirkerne. Der var en del dåb på lørdage i løbet af sommeren og efteråret 2020, men de stoppede brat her lige inden 2. corona-bølge.
Annie Løvig Thomassen, Stenstrup og Lunde Sogne
Hen over sommeren og efteråret holdt vi de dåb, som tidligere var blevet aflyste. Vi mangler bare en, de skulle have haft dåb i marts og jeg er ikke blevet kontaktet af dem senere, men jeg har planer om at gøre det i denne uge for at sige, at det er muligt med en dåb igen.
Vi har både haft dåb i gudstjenesterne og også lørdagsdåb, samt dåb lagt på et senere tidspunkt om søndagen efter højmessen. Mht. dåbene i gudstjenesterne har vi spurgt ind til antal af gæster, så vi kunne være sikre på, at der var plads til de øvrige kirkegængere. Men lige nu hvor afstanden skulle være endnu større end de 4 kvadratmeter pr person har det ikke kunnet lade sig gøre.
Line El Hyldahl Nissen, Sct. Jørgens Sogn, Svendborg
I Sct. Jørgens kirke havde vi, som alle andre steder, adskillige dåb i kalenderen i foråret, som blev aflyst og vi tog fat på dem igen i maj, juni, juli, august, september, hvor de alle blev afholdt som enkeltstående dåbsgudstjenester af 25-30 minutters varighed. Familierne fik stort set de tidspunkter, de ønskede. Det var primært lørdag formiddage og enkelte søndag kl. 11.30, som vi i øvrigt også tilbød i en før-corona tid, da vi har så lille en kirke, at vi altid kun har en dåb pr. højmesse.
Jeg ser egentlig ret store udfordringer for en lille kirke, som i almindelighed er ret populær til dåb og vielser. Når kirken skrumper endnu mere ind på grund af begrænsning i antallet, der må være i kirken, bliver det svært. Og vi har også kun den tid til rådighed i kalenderen, som vi har. Når det alligevel er lykkedes at konfirmere og døbe ret mange børn og unge skyldes det en enestående indsats fra kirkens ansatte. De har vist en helt fantastisk vilje til at stille op og medvirke til at handlingerne alligevel blev noget særligt, selvom de skulle være korte.
Dorthe Tofte-Hansen, Dalum Sogn
Da landet lukkede ned i marts blev næsten alle dåb udskudt. Det affødte mange telefonsamtaler med forældrene. For ingen kunne spå om, hvor længe ”nedlukningen” ville vare, ingen kunne forudse hvilke regler, der ville komme til at gælde blot få uger frem i tiden – og hvad så med barnedåben? Netop usikkerhedsmomentet gav anledning til en dybere samtale om hvorfor forældrene i grunden ønskede dåb – og hvad der var vigtigst for dem: dåben – eller den store fest.
Der har været mange telefonsamtaler og mailkorrespondancer med dåbsforældre – ud over den obligatoriske dåbssamtale i kirken. Gode samtaler - med forskelligt udfald. For os som kirke har det været vigtigt at fortælle forældrene, at vi til enhver tid kan foretage dåben, og at dåben foregår ligeså højtideligt og gribende med et lille dåbsfølge som med et stort. Det har været vigtigt at signalere, at vi gerne vil hjælpe familierne til at få døbt børnene under de givne omstændigheder og restriktioner. Og at man godt kan fejre dåb uden at holde en kæmpe fest bagefter.
Derfor har vi holdt mange dåbsgudstjenester. Korte dåbsgudstjenester og for 1 dåbsfølge ad gangen. Lørdag formiddag, og søndag før og efter højmessen. Så længe vi kunne synge, valgte familierne selv salmerne, hvilket gjorde dåben personlig og nærværende. Jeg har i mange tilfælde brugt den samme korte prædiken, der er skrevet over englens ord til Maria (Lukas 1,30b) Frygt ikke, Maria! og valgt at prioritere tid til samtale og logistik frem for at skrive en ny prædiken hver gang.
Lotte Boas, Fredens Sogn i Svendborg
I Fredens kirke har vi ikke opfundet den dybe tallerken hvad mission angår. Det vi har gjort siden genåbningen er at lægge dåbene uden for højmessen. Hver dåbshandling har sin egen tjeneste, gerne lige efter højmessen, nogle gange om lørdagen. Vi havde mange dåb i sensommeren og efteråret, og alle de udskudte dåb fra foråret blev afholdt i efteråret. Da denne nedlukning begyndte (helt præcist da forsamlingsforbuddet blev sat ned til 5, og det ikke længere var muligt at samle familien til en fest i forb.m. dåben), aflyste folk igen. Dog ikke konfirmandernes dåb, som begynder nu.
Anders Fabricius Jørgensen, Assens, Bogø og Gamtofte Sogne
Da dåbshandlingerne begyndte at komme igen, alt imens vi stadig led under begrænset plads i kirkerne, så blev de fleste dåb lagt just efter søndagshøjmesserne. Havde vi to dåb på én søndag kunne den ene med lille dåbsfølge evt. placeres i højmessen. Vi efterstræbte naturligvis dåb som et led i højmessen, hvor dette kunne lade sig gøre. Jeg havde indtryk af stor taknemmelighed fra menighedens side for, at dåb kunne lade sig gøre i en ellers så nedlukket tid.
Lene Sørensen Placatka, Paarup Sogn
Lige umiddelbart vil jeg sige, at jeg ikke tror, det bliver svært at få de udskudte dåb tilbage, for jeg mindes et efterår med mange dåbshandlinger og glade dåbsforældre, hvor glæden netop hidrørte fra en lettelse over dåbens gennemførelse, hvor man nemt tålte de forandrede betingelser herfor, bare den lille fik sin dåb.
Jeg har talt med kirkekontoret, og de siger, at vi samlet set sidste år havde den samme forskel ml. navngivelser og dåb som året før, men de siger så også, at der lige nu er betydeligt flere navngivelser end anmeldte dåb.
Louise Luunbjerg Schousboe, Aunslev-Bovense-Hjulby Sogne
Hvor meget jeg end gerne ville hjælpe i denne vigtige opgave, så har jeg faktisk ikke gjort nogen erfaringer med dåb i coronatiden. Vi har haft et par stykker med meget få gæster så dåben har kunnet indgå i gudstjenesten som vanligt – det var, da der måtte være flere i kirken, end det er tilfældet nu. Jeg er spændt på at se, hvordan det nu går, når det bliver sommer, om der så strømmer ind med dåb.
Simon Langeskov Jylov, Espe-Hillerslev-Vantinge Sogne
Efter sidste nedlukning gjorde vi ikke en indsats for at få samlet op på de manglende dåb. Jeg havde en formodning om, at det ville komme helt af sig selv i takt med, at flere og flere restriktioner blev løftet. Nogle dåb fik vi også, og kom lidt efter det. Dog er situationen lidt en anden nu. Vi har set et stort fald i antallet af dåbshandlinger, hvorfor vi kommer til at lave en strategi for, at indhente de manglende barnedåb og samtidig få de med, som bliver klar til dåb i den kommende tid.
Mikkel Holmegaard Larsen, Ansgars Sogn
Da kirken blev lukket i marts 2020 var der naturligvis en del udsatte dåb, men faktisk også en del, der blev afviklet på anden vis end i søndagsgudstjenesten, da vi jo stadig, under nedlukningen, måtte lave kirkelige handlinger. Da kirken ”åbnede igen i maj, måtte vi, under de ”gamle” retningslinjer måtte vi være 75-90 personer i kirken med sang og 150-180 uden, så vore muligheder var temmelig gode, og størsteparten af de dåbshandlinger, der var blevet udsat, blev faktisk afviklet hen over sommeren. Vi lavede en regel om, at hvis dåbsfølget var på 20 eller derunder, kunne man holde dåb i højmessen, men var man flere, blev dåben holdt før eller efter.
Efterfølgende, altså efter puklen så at sige var væk, har det været tyndt med anmeldelserne. Det er mit indtryk, at de fleste simpelthen venter på bedre tider til at fejre den store dag – ikke mindst de nye retningslinjer betyder meget. Vi har dog stadig dåb, men alle foregår uden for højmessen, og vi har ikke nær så mange som vi plejer. Det er til gengæld ikke mit indtryk, at dåben er droppet, men at den bare er udsat. Tænker vi får et boom, når forholdene bliver bedre.
Dorte Wittrup Winther, Bellinge og Brændekilde Sogn
Vores erfaringer her fra Brændekilde og Bellinge kirker har været, at på trods af restriktioner og aflysninger, så blev alle de dåb vi havde i kalenderen i marts-juni 2020 afviklet i august-oktober hvor vi havde 26 dåb i sognene. Vi har altså ikke erfaringer for at dåbstallet er faldet. Hver dåb blev afviklet med menigheder på max 30/25 deltagere alt efter om det var i Brændekilde eller Bellinge kirke. Derfor var/er hver dåb typisk en lørdagsdåb, hvor hver dåb afholdes i en gudstjeneste med bare et dåbsbarn. De mange udsatte dåb har selvfølgelig betydet at vi havde mange lørdage med 2-4 dåbsgudstjenester i vores kirker. Det kræver en del af personalet, men stemningen her hos os har været, at når nu der har været så mange aflyste gudstjenester i foråret 2020, ja så har det været en fornøjelse at møde de mange dåbsfamilier til gudstjenesterne.
Gitte Meyer Jørgensen, Vor Frue Sogn, Svendborg
Grundet Corona-restriktionerne det sidste års tid har vi i Vor Frue Kirke haft dåb søndage efter højmesserne. Jeg har oplevet, at dåbsforældrene har været utrolig glade for den løsning; De har været meget engagerede i dåben. Det har været muligt for dem at vælge 3-4 salmer, som for dem har betydet meget (ikke i øjeblikket). Jeg har oplevet, at de i den grad har sat sig ind i salmeteksterne.
Erfaringen er, at der har været langt mindre stress for familien. Vi har været færre til dåben, end familien havde forestillet sig – grundet restriktionerne, men der har været en helt anden ro over dåbshandlingen, fordi det kun var dåbsfamilien, der var til stede i kirken. Hvis dåbsbarnet græd, kunne vi lige vente et minut på, at der kom ro over det hele.
Af og til har familien nævnt en børnesang eller et klassisk musikstykke, de godt kunne tænke sig blev spillet lige efter dåben eller som postludium. Blev musikstykket spillet lige efter dåben, var der tid til at sidde og reflektere over det store øjeblik, man lige havde oplevet ved døbefonten. Konklusionen er, at der bestemt også har været mange positive oplevelser og erfaringer i forbindelse med at have dåb i kirken i en Corona-tid.
IDEER:
Ulrik Andersen, Søndersø og Skamby Sogne
Oplysning, oplysning, oplysning…! Annoncer i Stiftstidende, bannerreklamer på nettet, sponsorerede annoncer på Facebook osv. Vi skal sætte ind med en massiv informationskampagne, for ikke at tabe en hel årgang eller to på gulvet. Vi risikerer at permanent knæk på dåbsprocenten, hvis ikke vi gør noget drastisk. Jeg tror ikke det er nok, at det enkelte sogn gør noget. Der skal handles på landsplan og som minimum på stiftsplan. Lokalt vil vi selvfølgelig fortsætte med information og oplysning, men vi skal ”ud over rampen” på en ny måde.
Konkret tænker jeg at redigere mit brev fra foråret og sende det ud igen til de nybagte forældre. Der mangler stadig en hel del dåb i kalenderen, og der er ikke udsigt til at det bliver bedre lige foreløbig. Søndersø Kirkes digitale tilstedeværelse på Facebook er ret høj og kendt her på Nordfyn, så jeg planlægger også en lille video om dåb i den nærmeste fremtid. Et videoklip optaget i kirken, hvor jeg fortæller om mulighederne for dåb i corona-tiden og opfordrer til at man henvender sig til mig og får planlagt en dåb, der passer til ens ønsker. Jeg vil lægge vægt på dels dåbens betydning og tradition, dens teologi og det at vi gerne er fleksible inden for de givne restriktioner. ”Meget kan lade sig gøre… det er bare ikke sikkert folk ved det”.
Dorthe Tofte-Hansen, Dalum Sogn
Stort set alle udskudte dåb fra den første nedlukningsperiode er blevet afviklet. Der findes givetvis også familier i sognet, som har skudt tanken om dåb af deres nyfødte barn ned, og ikke engang har haft kontakt til kirken. Forhåbentlig kan vi åbne dørene for dem og indbyde til dåb senere – måske når restriktionerne bliver løsnet. Det kunne være til en lørdag med drop-in dåb – men det er tiderne ikke til lige nu!
Niels Brostrøm Overgaard, Vester Skerninge-Ulbølle-Hundstrup Pastorat
Jeg tror det allermest effektive ville være at opfordre ALLE menighedsråd, præster og sognemedhjælpere om at sætte gevaldigt fokus på dåben, fordi det på linje med muligheden for at holde gudstjenester sammen er folkekirkens hovednerve. Intet mindre! - og egentlig tænker jeg, at indsatsen om, at informere om dåb ikke kan komme i gang tidligt nok. Jo længere tid der går, jo længere væk i forældrenes bevidsthed kommer dåben, og snart er mange børn efter deres egen opfattelse for gamle. Jeg tænker, at jeg under alle omstændigheder selv skriver en artikel eller/og laver en informationsvideo om dåben – blot for at holde dåbstanken i live derude i mine sogne. Jeg vil have i baghovedet, at materialet skal laves sådan, at det også kan bruges andre steder i stiftet.
Ina Balle Aagaard, Agedrup sogn
Jeg tænker at vi vil reklamere for dåb i den kommende tid efter corona. Vi kunne måske invitere til ”To-års-dåb”.
Kristina Løvenstrøm, Vindinge Sogn
Jeg tænker på den baggrund, at jeg også i fremtiden – og i den grad det er muligt – vil åbne op for rene dåbsgudstjenester, fordi der har vist sig fordele ved det som ikke kun har med corona at gøre. Om muligt vil jeg gerne knytte det sammen med familiegudstjenester (lørdag) – så der er åbent for sognebørn – og gerne både døbte og ikke-døbte børn i kirken.
En anden idé går på, via kirkeblad og sociale medier og ved samtale med de forældre, jeg har kontakt til (dem, der står på hold) – at reklamere for børnegudstjenester, hvor ungerne i praksis skulle have lov at se ’deres egen dåb’. Altså: man var jo for lille dengang man selv blev døbt – nu kan man komme til kirken og se andre blive døbt. Mærke på vandet, tørre barnets hoved og alt sådan noget praktisk. ”Til det formål har vi brug for børn, der endnu ikke er døbt. Er du en af de forældre, der ikke har fået døbt dit barn i forb. med coronanedlukning, tilbyder vi nu en enestående chance for at få dit barn døbt – samtidig med … ” (og så et eller andet om muligheden af at lære de lidt større børn om dåb).
Lotte Boas, Fredens Sogn i Svendborg
Vi fortsætter med at afholde dåb som særskilte handlinger. Vi gør intet opsøgende. Måske en annonce i avisen er en god idé? Det er tilpas ikke-anmasende og informativt.
Annie Løvig Thomassen, Stenstrup og Lunde Sogne
Lige nu har vi ingen bestilte dåb og det håber jeg snart kommer, så det er måske en god ide at skrive på hjemmeside og i annoncerne at det er muligt igen, dog er en dåb uden sang lidt trist, så jeg kan godt forstå, at folk venter.
Gitte Meyer Jørgensen, Vor Frue Sogn, Svendborg
Jeg har et stort ønske om at kunne tilbyde drop-in dåb, når vi er ovre Corona-pandemien. Og jeg kunne også sagtens forestille mig, at vi tilbyder særskilte dåbsgudstjenester. Det er ekstremt vigtigt at få fulgt op på dåb, der er blevet udsat eller aflyst. Hvis man kunne kombinere drop-in dåb med noget opfølgning i form af eftermiddage og aftener, hvor dåbsfamilier fik indbydelser til at komme og høre et kort foredrag om det at være moderne børnefamilie eller andre relevante emner for børnefamilier – herunder hvordan man kan inddrage kristendommen i familien til hverdag – så kunne det være rigtig spændende.
Line El Hyldahl Nissen, Sct. Jørgens Sogn, Svendborg
Vi har et par dåb i kalenderen fra marts. Det er primært familier, som udtrykker, at dåben er så vigtig at de vil have barnet døbt, selvom de ikke kan invitere så mange gæster, som de normalt ville have gjort. Disse dåb vil blive afholdt som korte dåbsgudstjenester, for den enkelte familie.
Hvis vores kirke var større, ville jeg gerne afholde drop-in dåb.
Lene Sørensen Placatka, Paarup Sogn
Man kunne lave en dåbsdag for sognet, ikke drop in – dåb, men ”Drop ikke-dåb”, hvor vi som kirke tilbyder den samme fuldgyldige dåb som ellers, men under lidt udvidede rammer i form af en reception i sognegården.
Tanken bag et sådan tiltag skulle være at opfordre til dåb, og ved at afholde det som en begivenhed, hvortil alle, også ikke dem, der selv skal døbes, kan deltage, minder vi om, at den enes dåb er til et fællesskab med de mange.
Dorte Wittrup Winther, Bellinge og Brændekilde Sogn
Her i sognene har vi ikke gjort noget aktivt, som f.eks. at annoncere med at man nu igen kan have dåb ved at skrive i avis, på hjemmeside eller på kirkernes facebook. I stedet har mange familier henvendt sig på telefon eller mail til os præster, for at høre om hvordan man kan gøre nu og hvilke regler der er for navngivning og muligheden for dåb senere. Det er min formodning, at vi fortætter med at holde 1 dåbsgudstjeneste/dåbsbarn og at vi igen får mange handlinger i kalenderen, når restriktionerne lempes. Kirkernes størrelse gør der ikke oplagt at kunne samle flere familier, før vi igen er helt restriktionsfri.
Louise Luunbjerg Schousboe, Aunslev-Bovense-Hjulby Sogne
Det eneste jeg har tænkt på, er at skrive et lille stykke til hjemmesiden om muligheden for at holde dåbsgudstjenester uden for de søndagsgudstjenester vi må holde i øjeblikket.
Simon Langeskov Jylov, Espe-Hillerslev-Vantinge Sogne
Vi kommer til at:
- Informere i vores lokalblade. Herunder at gøre opmærksom på lørdagsdåb som en mulighed.
- Komme med eksempler på dåbsdag, som ikke kræver store udgifter. Mange har en idé om, at der skal være en kæmpe fest i forbindelse med dåben. Den tanke vil vi godt udfordre.
- Jeg tror også vi skal lave synlige kampagner med banner ved kirkerne.
- Jeg tror vi skal lave en indsats på provstiniveau, hvor vi samlet reklamerer og informere i den lokale ugeavis.