Masser af suppleanter

Mere end 20 mennesker tropper op, når menighedsrådet for Lumby og Stige Sogne holder møde. Mødedisciplinen er god, engagementet er stort, og der har i de sidste 30 år aldrig manglet folk, som ville stille op til menighedsrådsvalget. 

Suppleanterne deltager i møderne på lige fod med medlemmerne, og de må gerne deltage i udvalgsarbejdet, hvis de har lyst. Det er ifølge sognepræst Karen Nedergaard én af årsagerne til den gode opbakning til rådet. 

”Når vi spørger folk, om de kunne tænke sig at stille op til menighedsrådsvalget, siger vi altid, at de gerne må starte som suppleanter,” fortæller hun og fortsætter:

”Jeg tror, det er lidt lettere at overskue at begynde som suppleant, for så er der en nem vej ud af det igen. Men ofte bliver suppleanterne jo engageret i arbejdet, og så bliver de hængende og bliver måske valgt ind som medlemmer næste gang.”

Ægtepar ”går til menighedsråd”

Susanne Rud Knudsen og hendes mand Erik Toft Knudsen ”går til menighedsråd”, ligesom andre ægtepar går til bridge eller badminton sammen, og det har de gjort i de sidste 16 år. Susanne er medlem af rådet, og Erik er suppleant, for de synes ikke, at der skal være mere end én stemme fra deres husstand. 

”Det betyder meget, at vi kan gå til menighedsrådsmøderne sammen. Det giver os en fælles interesse, og så kan vi snakke om det, når vi kommer hjem, og hjælpe hinanden med de opgaver, vi melder os til, ” fortæller Susanne Rud Knudsen.

Erik Toft Knudsen er formand for præsteskovudvalget, hvor han lægger en meget stor frivillig arbejdsindsats. Han har været med til at sørge for at Lumby Præsteskov har fået sø, stier, bænke og madpakkehus, og skoven bruges flittigt af lokalbefolkningen. 

”Det betyder meget for mit engagement, at vores menighedsrådsformand er god til at uddelegere, og man får 100 procent opbakning og tillid fra hende, når man har fået en opgave,” fortæller han.

Ægteparret er også med til at arrangere forårsfest, pilgrimsvandringer og løvfaldsture i sognene. 

Aflastning for præsterne

Sognepræst Karen Nedergaard betragter det som en stor aflastning, at hun og hendes to præstekolleger er med i et velfungerende menighedsråd. 

”Når vi for eksempel har konfirmanderne og deres forældre med i præsteskoven, så kan vi koncentrere os om præstearbejdet, mens menighedsrådsmedlemmer og suppleanter tager sig af at købe ind, tænde bål og grille pølser,” siger hun og slutter:   

”Det gode ved vores menighedsråd er, at vi kan tilbyde et fællesskab. Hvis man skal have mennesker til at gøre et stykke frivilligt arbejde, så er det vigtigt, at der er en god stemning og et fællesskab, der kan rumme én.”