Ingen lokal kirke uden folkeligt engagement

Det er ikke ligegyldigt, hvilket menighedsråd, man vælger. Det står helt klart, når man spørger sognepræst Jørgen Samsing Bendixen, Vor Frue Kirke i Odense.

”Det lokale menighedsråd har en kæmpe indflydelse på, hvordan kirken ser ud. Både i forhold til bygninger og økonomi, til aktiviteter og gudstjeneste, til det folkelige engagement, og i forhold til at en kirke formår at være en del af det lokale samfund. Vi ville ikke have en lokal kirke, hvis vi ikke havde det folkelige engagement. Med lidt store ord er det menighedsrådene, der gør folkekirken til folkekirke”, siger sognepræsten i Vor Frue Kirke i Odense.

Jørgen Samsing Bendixen taler sig hurtigt varm, for som han undervejs siger:

”Menighedsrådsarbejdet har altid optaget mig meget. Jeg vil gå så vidt som til at sige, at det er en del af min præsteidentitet at være menighedsrådsmedlem”.

Om menighedsrådets medlemmer siger han:

”Det er fuldstændig afgørende HVEM, der sidder i menighedsrådet. For det første er det vigtigt, at det er mennesker, som kender og repræsenterer lokalområdet. Det skal være mennesker med forskellige forudsætninger og alle mulige kompetencer. Det er godt, der sidder nogen, som ved noget om økonomi. Man kan være heldig, at der sidder en, som faktisk ved noget om bygninger, eller som ved noget om pædagogik. Jeg har det selv bedst, når jeg sidder i et menighedsråd, der har bredde, og hvor medlemmerne har forskellige kompetencer, de kan bringe i spil”.

For arbejdsmiljøets skyld

Jørgen Samsing Bendixen mener, at det er vigtigt at have særligt fokus på at finde en person, som har lyst til arbejde med personale og dermed være kontaktperson.

”Det er virkelig én af de kompetencer, som et menighedsråd bør lægge sig i selen for at finde, for der skal gerne findes en person, som gør noget for at skabe gode rammer for de ansatte i kirken. Ja, det er altafgørende for et godt arbejdsmiljø, at menighedsrådet har blik for, at rådet også skal være en god arbejdsgiver”.

Sognepræst Jørgen Samsing Bendixen mener i øvrigt ikke, at det kun er menighedsrådsmedlemmer, der skal prikke mulige kandidater til et menighedsråd. Det skal præsten også – vel at mærke i overensstemmelse med de folkevalgte. For som han siger:

”Det kan lyde lidt gammeldags, men for nogle – ikke alle, men for nogle - betyder det noget, at det er præsten, der spørger”.