Det nytter at prikke

Da Doris Krarup Mogensen i sin tid blev prikket og spurgt, om hun kunne være interesseret i at stille op til menighedsrådet, var hun på ingen måde en ivrig kirkegænger. Hendes datter sang i kirkekor, og når hun sang, sad mor og ventede i stedet for at køre hjem. En dag blev hun prikket. Ville hun stille op til menighedsrådet?

Nu er Doris Krarup Mogensen formand for menighedsrådet i Veflinge Sogn, hvor hun har siddet i fire perioder. Ikke nok med det. Hun sidder også i bestyrelsen for Landsforeningens af Menighedsråd, og nu er det hende, der prikker mulige kandidater til menighedsrådet i Veflinge.

”Jeg har god erfaring med at gå direkte til folk og spørge, om de har overvejet at træde ind i menighedsrådet. Mange har ikke tænkt på det, og nogle tror, det er sådan en lidt lukket kreds, men når man siger, at alle jo er velkomne, bliver de faktisk lidt nysgerrige på, hvad vi egentlig laver i et menighedsråd, og de vil også vide, om man skal gå i kirke hver søndag”, fortæller Doris Krarup Mogensen.

I hendes menighedsråd har de øjnene åbne for kandidater i hele sognet. Det kan være forældre til konfirmander eller korsangere, og det kan være ældre, som nu har fået mere tid.

”Nogle har været aktive i foreningslivet, og nu er de gået på pension. De siger somme tider: ”Jeg er vist blevet for gammel”, men de har jo ofte en stor erfaring, som vi kan drage nytte af, så de er ikke for gamle”, siger Doris Krarup Mogensen.

Fortæl jeres gode historie

Landsforeningen af Menighedsråd er i første halvdel af 2024 på landevejene for at holde kurser om orienteringsmøde og valgforsamling. Her er budskabet, at det, der virker, er at prikke mulige kandidater.  Som udviklingskonsulent hos Landsforeningen, Louise Theilgaard, siger:

”Den personlige opfordring er vigtig. Tag kontakt og fortæl, hvorfor I opfordrer lige netop den person. Fortæl dem, hvad man får ud af det, og hvad det går ud på”.

Men det er også vigtigt at fortælle den gode historie om arbejdet i menighedsrådet, ifølge Louise Theilgaard:

Den gode historie om menighedsrådsarbejdet skal udbredes. Vi opfordrer derfor menighedsrådsmedlemmerne til at finde frem til deres egen gode historie om menighedsrådsarbejdet: Hvad brænder man for? Hvorfor er man selv menighedsrådsmedlem? Hvorfor stiller man op igen? Ved at gøre menighedsrådsarbejdet genkendeligt og personligt bliver det også mere attraktivt for andre at blive menighedsrådsmedlem. Det bliver nemmere at spejle sig i det.