Domprovst Regina Ljung
På Fyn bliver de fleste børn stadig døbt, men dåbstallet er faldende, og det er bekymrende for Folkekirkens fremtidige eksistens. Dåben er med andre ord ikke en selvfølgelighed længere, men betragtes i højere grad, som et tilvalg.
Tidligere var dåben i udpræget grad båret af tradition. En tradition, der trækker tråde tilbage til tidligere slægtled. Traditionen er heldigvis stadig stærk mange steder, og anskueliggøres bl.a., når forældre stolt viser deres barn frem i en dåbskjole, som de selv blev døbt i. Et sanseligt og konkret udtryk for, at man som menneske netop ikke skal opfinde det hele selv. Der er nogen, som har båret før én selv. Der er en historie, en arv, som man skal væne om.
Når traditioner mister betydning eller glider ud, så de ikke længere er selvfølgelige, sker der nemlig noget med vores selvforståelse på det eksistentielle plan. Man skal så at sige starte forfra, fordi man har mistet den historiske forståelse eller forbindelse til det, som binder os sammen i et fællesskab.
Gennem 1000 år og mange slægtled har dåben stået stærkt i vores bevidsthed. Dåben er markeringen af indgangen til et fællesskab i kirken, hvor det betones, at vi er elsket af Gud med alle vores fejl og mangler. På Facebook og Twitter kan man være inde i varmen den ene dag, og den næste dag kan man blive skammet ud. Sådan er det ikke i Folkekirken. Her bliver man ikke dømt ude, og man er altid velkommen. Det er et eviggyldigt og eksistentielt befriende budskab. Denne bevidsthed ruster barnet til at møde livet, også når det viser sig barskt og svært, og til at møde andre mennesker med en anden kulturel og religiøs baggrund.
Gennem tiden har jeg mødt forældre, som mener, at deres børn selv skal tage stilling til, om de vil døbes. Men hvorfor egentlig overlade dette valg til børnene? Forældre foretager mange andre vigtige valg i livet for deres børn. Og på hvilket grundlag skal børnene tage stilling? Børnene kan kun danne sig en personlig mening, hvis de møder holdninger og værdier hos forældrene, som de kan orientere sig ud fra og forholde sig til. Man må slå rod for at vokse.
At døbe sit barn er at give det et tilhørsforhold, det har med sig livet igennem.
Faldende dåbstal og en erkendelse af, at dåben mere og mere opfattes som et valg blandt mange andre i tilværelsen, fik for 1½ år siden en række menighedsrådsmedlemmer, folkekirkeansatte og præster i de to Odenseprovstier, Skt. Knuds og Hjallese til at drøfte, hvordan Folkekirken kommer i kontakt med de forældre, som er i tvivl om, hvorvidt de skal lade deres barn døbe. Ideen om at organisere en dåbsmesse blev vakt, og den 11. og 12. november bliver ideen virkeliggjort. Dåbsmessen foregår i Odense Domkirke og Rådhushallen. Alle er velkomne og alle arrangementer er gratis. (Program for dåbsmessen findes på: www. fyensstift.dk).
Dåbsmessen er den første af sin art her i landet. Hensigten er at anskueliggøre dåbens betydning på en sanselig måde gennem fortællinger, musik, billeder, smagsoplevelser, kreative værksteder for børn og mulighed for at sidde i en blød sofa og føre en eksistentiel samtale med en præst. Der bliver højtidelige øjeblikke og uformelle øjeblikke, fuldstændig ligesom det er tilfældet, når vi holder barnedåb i kirken, og vi efterfølgende fester derhjemme.
Dåbsmessens sanselige udtryk danner en fin modvægt til en tid, hvor præstationsnormer er i fokus og kilderne til en succesrig tilværelse måles ud fra hurtighed, robusthed og omstillingsparathed. Mød op til dåbsmessen og se, om det ikke kunne det være helt befriende at blive mindet om, at ingen kan bære sig selv.
Jeg vil slutte med at citere en pjece, der for nylig er udgivet af forlaget Eksistensen. Den er skrevet af Lars Nymark Heilesen og Louise Højlund: ”Det gælder for barn såvel som for voksen, at vi ikke kan bære os selv gennem livet. Vi er alle afhængige af andre, der bærer med på vores liv – både når vi er glade, og når vi er kede af det, på rette vej eller gledet af sporet. Ved barnedåb bliver barnet båret ind i kirken og op til døbefonten. Det minder os om, at ingen kan bære sig selv. Omkring døbefonten samles nogle af de mennesker, som er med til at bære barnet gennem livet. Dåben fortæller, at Gud vil bære med lige meget, hvad der sker. Han vil være rødderne og stammen, for at vi skal kunne vokse som grene og selv bære liv videre”.
Se programmet for dåbsmessen
